Ukendte affyrer flere skud mod yngre mand i Aarhus
Der blev torsdag aften affyret flere skud mod en yngre mand på Torpevænget. Han blev dog ikke ramt.
Der er torsdag aften affyret flere skud i Aarhus, men politiet er meget tilbageholdende med oplysninger. Arkivfoto.
Der er torsdag aften affyret flere skud i Aarhus, men politiet er meget tilbageholdende med oplysninger. Arkivfoto. Foto: www.colourbox.com/free


Tidligt torsdag aften genlød Torpevænget i det nordvestlige Aarhus af flere skud.

- Vi fik en anmeldelse om, at der var affyret mellem et og tre skud, siger vagtchef Christian Riis fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Ingen blev ramt af skuddene, der tilsyneladende var rettet mod en yngre mand.

- Han er nu i vores varetægt og skal afhøres om, hvad der er sket, siger vagtchefen, der torsdag aften er meget tilbageholdende med oplysninger.

Således vil han ikke fortælle, om politiet har fundet afskudte patronhylstre i området. Han kan heller ikke sige, hvilket våben der er skudt med.

- Det er for tidligt at sige noget om, forklarer han.

Ifølge vagtchefen tyder intet på, at skudepisoden skulle være banderelateret.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.