Uffe Ellemann om "urimelig" behandling af Eva Kjer: Jeg har aldrig set mage
Den tidligere Venstre-minister mener, at den dårlige behandling af Eva Kjer Hansen skyldes politiske amatører.
"Hun er blevet helt urimeligt behandlet. Jeg har aldrig set mage. Man 
skal være opmærksom, når amatører entrerer den politiske scene."
"Hun er blevet helt urimeligt behandlet. Jeg har aldrig set mage. Man skal være opmærksom, når amatører entrerer den politiske scene." Foto: Scanpix/Arkiv


Eva Kjer Hansen har intet gjort galt, men er tværtimod blevet helt urimeligt behandlet.

Det siger den tidligere minister og Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen til TV 2.

- Hun er blevet helt urimeligt behandlet. Jeg har aldrig set mage. Man skal være opmærksom, når amatører entrerer den politiske scene. Jeg håber, at det her giver anledning til stor eftertanke, og at dygtige journalist vil grave i det her og finde ud af, at hun har kørt det her perfekt, siger han.

Eva Kjer Hansen meddelte lørdag formiddag, at hun trækker sig tilbage som minister.

Det skete oven på en heftig uge, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen har fastholdt, at han har tillid til Eva Kjer Hansen, og at han foretrak et valg frem for at fyre hende.

Omvendt har formanden for De Konservative, Søren Pape, holdt på, at han ikke har tillid til Eva Kjer Hansen og ikke fortsat kan støtte en regering med hende som minister.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.