Udbygningen af det digitale motorvejs kan ende med at få et højt antal trafikofre – nemlig de ufaglærte og kortuddannede danskere, skriver Ugebrevet A4.
En ny undersøgelse fra National Bureau of Economic Research, der er en sammenslutning for de mest anerkendte økonomer fra amerikanske universiteter, konkluderer, at bredbånd godt nok skaber vækst for virksomhederne, men samtidig er med til at køre ufaglærte og kortuddannede ud på et sidespor.
Og det flugter med den viden, danske forskere har, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker og professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.
- Ny teknologi skaber problemer for dem uden uddannelse, siger Bent Greve til Ugebrevet A4.
Han fortsætter:
- Mange almindelige jobfunktioner vil forsvinde inden for de næste 15 år. Konsekvensen bliver, at dem uden uddannelse og fagkompetencer står meget svagt, og det bliver svært for dem at komme ind på arbejdsmarkedet. Det vil give et mere polariseret samfund.
Og han bakkes op af David Dreyer Lassen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet.
- Det er noget, man har kunnet studere siden 90’ernes arbejdsmarked. It er godt for dem, der har evnerne til det. Men det skubber folk, som ikke selv har evnerne, ud. Og bredbånd virker så altså på samme måde som al anden it, siger han til Ugebrevet A4.
I januar i år udkom den første store undersøgelse af, hvordan udbredelsen af bredbånd påvirker arbejdsmarkedet. Forskerne har set på tal fra Norge, fordi naturens udfordringer har tvunget den norske regering til at rulle bredbånd ud i etaper. Det har gjort det let at sammenligne områder, før og efter de fik bredbånd.
Undersøgelsen viser, at bredbånd øger produktiviteten for den veluddannede arbejdskraft. Det skyldes, at de kan benytte fordelene, den ny teknologi giver, når de skal udføre komplekse opgaver. Ufaglærte og kortuddannede har derimod ikke samme glæde af mulighederne, så deres produktivitet falder eller forbliver i bedste fald uforandret, konkluderer forskerne.
Det betyder, at bredbånd øger beskæftigelsen og lønningerne for veluddannede. Mens lønningerne falder og beskæftigelsen stagnerer for de ufaglærte og kortuddannede. Derfor konkluderer forskerne, at bredbånd kan være med til at forstærke skævvridningen af arbejdsmarkedet.
I december sidste år fremlagde regeringen sit mål for at udrulle hurtigt bredbånd i hele landet. Og det var vand på flere udkantsdanske møller. Mange yderkommuner ser hurtigt bredbånd som løsningen på deres problemer. De håber, at bredbånd kan skabe den vækst og de arbejdspladser, de har brug for.Regeringen har da også store forhåbninger til udbredelsen af bredbånd. Og forskningen fra Norge og USA får ikke regeringen til at ryste på hånden, understreger erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4.
- Det kan og bør aldrig være en mulighed at stoppe udbredelsen af bredbånd og internet for at sikre, at der stadig er rutineprægede job i dansk erhvervsliv. Det vil svare til, at man havde bekæmpet traktorens udbredelse, da den tog arbejdet fra de landbrugsmedarbejdere, der før vendte jorden med hest og plov, skriver Henrik Sass Larsen (S).
Regeringens mål er, at alle husstande og virksomheder senest i 2020 skal have adgang til bredbåndshastigheder på mindst 100 Mbit/s downstream og 30 Mbit/s upstream. Det skal sikre, at alle danskere kan få adgang til offentlige tjenester og digital selvbetjening samt nethandel, videomøder, e-læringstilbud og telemedicin.
- Desuden står verden omkring os ikke stille. Når landene omkring os udnytter de nye teknologiske muligheder, skal vi også gøre det, hvis vi vil bevare arbejdspladser og industri i Danmark, skriver Henrik Sass Larsen til Ugebrevet A4.