Det kræver en vis forberedelse at blive dansk statsborger.
Man skal bestå en prøve, og det anbefales at have styr på højskolebevægelsen, kongehuset og Olsen-Banden.
Torsdag finder den såkaldte indfødsretsprøve sted 51 steder landet over.
3359 personer har tilmeldt sig. Prøven finder sted to gange om året, og sidste gang - i juni - gik den ikke ubemærket hen. For kritikken væltede ned over testen, umiddelbart efter at de sidste krydser var sat.
Den stillede urimelige krav til deltagernes viden om Danmark, lød det blandt andet fra sammenslutningen De Danske Sprogcentre.
- Mange af spørgsmålene havde en sådan detaljeringsgrad, at det mest af alt blev en hukommelsesprøve, siger sprogcentrenes formand, Poul Neergaard.
Et af målene for den negative respons var et spørgsmål om, hvornår den første film om Olsen-Banden havde premiere. Var det i 1968, 1970 eller 1971?
Det var i 1968. Men svarmulighederne lå meget tæt på hinanden, og derfor erklærede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) senere, at der var god grund til at rette prøven lidt til.
Dermed var det ikke sagt, at testen generelt var for vanskelig. Heller ikke selv om kun knap hver tredje af de 2359 deltagere bestod.
Og der er således ingen udsigt til, at deltagerne vil slippe nemmere igennem de 40 multiple choice-spørgsmål denne gang.
Det oplyser Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri), som har lavet testen til de - måske - kommende danske statsborgere.
- Styrelsen har ved udarbejdelsen af den kommende indfødsretsprøve tilstræbt at lave en prøve med samme sværhedsgrad som prøven i juni 2016, står der i en kommentar fra Siri.
Hvilken sværhedsgrad, der er rimelig, vil Poul Neergaard fra De Danske Sprogcentre helst ikke udtale sig om. Men det skal ikke ligefrem kræve en klæbehjerne at bestå, fastslår formanden.
Deltagerne skal svare rigtigt på mindst 32 af 40 spørgsmål for at bestå.
/ritzau/