Ukraine står midt i en tofrontskrig, og Danmark er klar til - sammen med Europa - at spille en aktiv rolle på begge fronter.
Dels udkæmpes en blodig konflikt i øst, hvor kampe mod prorussiske separatister igen er blusset op.
Dels slås ukrainerne med at få reformeret et styre, der fortsat er præget af korruption, og hvor behovet for et mere demokratisk fundament, en bedre forfatning, er påtrængende.
Den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), besøger tirsdag og onsdag Ukraine med visit i både hovedstaden Kijev og Kharkiv, landets næststørste by, i Østukraine.
- Det handler om at lægge pres på Rusland for at få løst østfronten, og pres på Ukraine for at få løst reformfronten, siger Lidegaard til Ritzau på vej til Kijev.
- Begge de områder er afgørende for, at Ukraine kan få en selvstændig fremtid og en økonomi, der fungerer.
Den danske regering har særligt fokus på den omfattende reformering af Ukraines energisektor med et konkret bidrag til øget energieffektivisering. I fjor blev et dansk, fireårigt støtteprogram på 40 millioner kroner søsat.
Men når Ukraines præsident, Petro Porosjenko, i forbindelse med mandagens topmøde mellem Ukraine og EU bad Europa om hjælp med en fredsbevarende styrke i Østukraine, skal han ikke forvente en håndsrækning.
- Jeg ser ikke for mig, at EU skal bidrage med noget militært, siger udenrigsministeren.
Det handler derimod om at lægge pres på Rusland, der i både Ukraine, Europa og USA ses som den afgørende faktor i konflikten.
I det øjeblik Rusland ønsker fred og ro i Ukraine, bliver der fred og ro i Ukraine, lyder den simple analyse i Vesten.
Lidegaard er - om nødvendigt - klar til at øge sanktionspresset på Rusland for at nå det mål.
- Hvis Rusland fortsat vil optrappe situationen, og desværre har vi de seneste dage set dårlige eksempler på netop det, så følger det, at vi også bør være klar til at øge sanktionspresset.
- Det kræver enighed i EU, men det har vi givet udtryk for før. Det er vi klar til, hvis situationen kræver det, siger Martin Lidegaard.
De største konkrete problemer i den internationale overvågning af konflikten er, at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, ikke får adgang til at overvåge, og at grænsen mellem Rusland og Ukraine ikke længere bliver opretholdt.
Flere end 6000 mennesker har mistet livet i det seneste års kampe i Ukraine.
/ritzau/