På polske plader
Udenlandske ingeniører vasker gulve i Danmark
Ingeniører og andre højtuddannede fra Polen gør rent i Danmark, viser ny undersøgelse. Vi kan blive meget bedre til at bruge indvandreres og blandt andre syriske flygtninges evner, vurderer ekspert.
Selv om de er ingeniører eller har andre lange uddannelser, så arbejder mange polakker i Danmark med at gøre rent eller andet ufaglært arbejde.
Selv om de er ingeniører eller har andre lange uddannelser, så arbejder mange polakker i Danmark med at gøre rent eller andet ufaglært arbejde. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix.


Selv om de har taget lange uddannelser til ingeniør eller andet, arbejder de som chauffører eller rengørings-assistenter. Sådan er situationen for et stort antal polakker i Danmark, viser ny undersøgelse. Ligesom mange andre udlændinge får polakkerne ikke brugt deres uddannelser fra hjemlandet.

Det store mismatch mellem polakkers uddannelse og deres funktioner i Danmark fremgår af en ny undersøgelse udført af Avisen.dk, Ugebrevet A4 og Fagbladet 3F.

Undersøgelsen peger på, at omkring 69 procent af polakkerne på arbejde i Danmark har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. De er med andre ord veluddannede.

De 69 procent kan man sammenholde med, at kun 19 procent af polakkerne ifølge tal fra Danmarks Statistik har et arbejde, der normalt kræver en videregående uddannelse.

Kæmpe kløft

En af dem, der oplever en stor kløft mellem jobbet i Danmark og uddannelsen hjemmefra, er polske Marcin Kurpiewski. Han oplyser til Avisen.dk, at han er ingeniør og har en mastergrad i ledelse.

Det er dog ikke ingeniør-arbejde Marcin Kurpiewski udfører i Danmark. Han går i stedet og gør rent. Om årsagen til at komme til Danmark, skriver han:

- Mine venner bor her. Og vi vil gerne have et andet liv og tjene penge.

Marcin Kurpiewski hører med i en stor gruppe af polakker, som ikke får brugt sin uddannelse i Danmark. Der er efter alt at dømme tale om flere tusinder. Det kan man se ud fra tallene i den nye undersøgelse, og at der nu er omkring 40.000 polakker i Danmark.

Vi kan gøre det meget bedre

Polakkernes kompetencer kunne sagtens blive brugt bedre i Danmark. Det vurderer Shahamak Rezaei, som er integrationsforsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet.

- Sammenlignet med Sverige, Norge, Tyskland og England, så er vi dårligere i Danmark til at udnytte de potentialer, som folk med længere videregående uddannelser kommer med, siger Shahamak Rezaei.

På polske plader Ugebrevet A4 og Avisen.dk beretter sammen med Fagbladet 3F i den kommende tid om virkeligheden for polske arbejdere i Danmark. Baggrunden er den hidtil mest omfattende undersøgelse af polakkers liv i Danmark.
Polsk avisbud i Danmark: "Jeg tjener 320.000 kroner om året"
Polske Marcin gør en forskel: Tjekker sikkerheden ud på byggepladser
A4: Polakker snydes i stor stil
Polakkerne er kommet til Danmark for at blive

Det er ikke kun polakkerne, men også andre udlændinge, der ikke får job svarende til deres medbragte uddannelser.

En undersøgelse fra 2012 i Københavns Kommune viste, at det også gælder iranere, tyrkere og pakistanere.

Diskrimination?

Ifølge Shahamak Rezaei kan der være mange årsager til, at polakker ikke får de job, som de har uddannet sig til i Polen.

- Det kan skyldes manglende sprogkundskaber, eller at deres kompetencer fra hjemlandet ikke rigtigt kan omsættes til noget, som arbejdsgiverne anerkender. Eller der kan også i visse tilfælde være tale om diskrimination, siger Shahamak Rezaei.

Egentlig diskrimination hører dog til sjældenhederne. Det vurderer Torben Møller-Hansen, der er direktør i Foreningen Nydansker, som arbejder på at få flere flygtninge og indvandrere i job.

- Jeg tror, det er meget sjældent, at udlændinge bliver direkte udsat for diskrimination. Når de ikke får det ønskede job, sker det heldigvis som hovedregel på grund af faglige/saglige grunde, siger Torben Møller-Hansen.

Han oplever imidlertid, at debatten om udlændinge smitter af på arbejdsgiverne.

- Den nuværende debat om de syriske flygtninge og debatten om udlændinge generelt gør selvfølgelig indtryk på ledere i erhvervslivet, siger Torben Møller-Hansen og uddyber:

- Debatten betyder, at hvis en chef vil ansætte en udlænding, må han mange steder regne med, at vel omkring en tredjedel af medarbejderne på forhånd vil være negativt indstillet over for deres nye kollega.

Ærgerligt med ingeniører

Torben Møller-Hansen mener, at det er op til politikerne at finde ud af, hvordan polakker og andre udlændinge i højere grad kan komme til at bruge deres medbragte uddannelser i Danmark.

- Man kan overveje forskellige tiltag som praktik i virksomheder, efteruddannelse og sprogundervisning. For det er jo ærgerligt, når for eksempel en polsk ingeniør går rundt og gør rent her i Danmark. Vi har jo mangel på ingeniører, siger Torben Møller-Hansen.

Job svarer ikke til uddannelser

I en ny undersøgelse har 613 polakker i arbejde følgende uddannelses-baggrund:

2 procent er ufaglærte

17 procent er faglærte

12 procent har en kort videregående uddannelse

37 procent har en mellemlang videregående uddannelse

32 procent har en lang videregående uddannelse

Alt i alt har 69 procent en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Kilde: Undersøgelse udført af Avisen.dk, Ugebrevet A4 og Fagbladet 3F.

Danmarks Statistik har lavet en opgørelse over indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet. Den viser med tal fra 2013, at 19 procent af polakkerne i Danmark har et job på mellem-niveau eller derover. Med andre ord et arbejde, hvor man ofte har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.