David Trads er journalist og forfatter.
Der er noget storbysmart og hipt over Uber, det nye taxa-koncept, som er kommet til København - for der er noget fascinerende ved angrebet på det støvede, gamle taxasystem.
Der er imidlertid både en stor gevinst og et stort tab ved Uber:
Gevinsten er nu-og-her hos den enkelte forbruger, fordi det selvfølgelig er smart og billigere, at du kan klare bestillingen og betalingen via din smartphone – og at du aldrig behøver vente i telefonkøen eller stå ude i regnen og vifte efter en taxa.
TABET KOMMER PÅ DEN LANGE BANE for de enkelte chauffører, fordi den måde, som Uber hyrer dets chauffører på, er som en slags daglejere, der byder sig til i håbet om den hurtige indtjening – men som mister alle den danske models fordele.
Uber-konceptet er indbegrebet af moderne kapitalisme:
En umiddelbar fristelse for forbrugeren, en kæmpefordel for ejerne og en kæmpeudfordring for kollektive overenskomster.
Fagbevægelsen bringes nemt i defensiven af den slags – for dem, der driver den moderne kapitalisme, er dygtige til at få forbrugerne over på deres side:
DEN ENE DAG ER DET RYANIAR, som siger, at de giver folk med lav løn billige flyture – som fagforeningens stivstikkere, forstår man, er imod, fordi de er gammeldags. Den næste dag er det Uber, som lover billigere taxa-ture til folket – som fagbosserne så også er imod.
Her i Danmark tog fagbevægelsen – efter langt tilløb – kampen op mod Ryanair. De fik fortalt den rigtige historie – nemlig at de lønninger, som lavprisselskabet ville give dets ansatte, simpelthen ikke var et dansk arbejdsmarked værdigt. Derved vandt de folket med sig.
Men kampen mod Ryanair handlede om mere og andet end den enkelte ansattes løn- og ansættelsesvilkår i lige præcist det foretagende. Den handlede nemlig endnu vigtigere om fagbevægelsens ret til også i fremtiden at forhandle på vegne at dets medlemmer.
Fordelene ved kollektive overenskomster kan ikke overvurderes. Historisk ville vi aldrig have fået alle landevindingerne – fra en kortere arbejdsuge over dagpenge til pensionsopsparing – hvis hver enkelt skulle have forhandlet for sig selv. Kollektivet er stærkere.
UBER-KONCEPTET ER ENDNU ET ANGREB på den kollektive overenskomst – og det er i virkeligheden endnu værre end Ryanair, idet dens angreb er langsomt, sværere at få øje på og vanskeligere at bekæmpe:
Hvis du vil være chauffør, har du reelt ingen rettigheder som arbejdstager. Du er en løsarbejder, en daglejer, som kun kan tjene penge de dage, hvor du er i stand til at køre den bil, som du i øvrigt ofte selv skal stille til rådighed. Syg? Nul kroner. Langtidssyg? Who cares!
I USA, som Uber-konceptet stammer fra, taler man lige nu om den såkaldte ’gig-økonomi’. Ordet ’gig’ kendes fra musikbranchen, hvor et band eller et bandmedlem netop kun lønnes for dets faktiske jobs (=gig), men ingen rettigheder har derudover.
Republikanerne hylder ’gig-økonomien’, som de kalder moderne, fordi den enkelte ikke som en ’slave’ skal møde på en bestemt arbejdsplads hver dag. Her kan man selv tilrettelægge sit liv og sin hverdag. Højrefløjen ser kollektive overenskomster som en trussel.
DEMOKRATERNE ADVARER SKARPT imod denne ’daglejer-økonomi’, fordi den underminerer de i sammenligning med Danmark få rettigheder, som en egentlig ansat trods alt har i USA. De ser kollektive overenskomster som vejen til et bedre liv for flere. En del af løsningen.
Her i landet forstår jeg godt, at fagbevægelsen ser med bekymring på Uber-konceptet – og det er vigtigt, at den igen mobiliserer dens styrke til at forklare den enkelte forbruger, at den lidt billigere og lidt smartere taxatur faktisk kan ende med at blive den dyreste tur nogensinde.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.