U21-håndboldherrer er klar til VM-finalen
Danmark trak fra Tyskland i begyndelsen af anden halvleg og sikrede sig en finalebillet ved U21-VM.
Danmarks U21-landshold er i VM-finalen.
Danmarks U21-landshold er i VM-finalen. Foto: Colourbox/COLOURBOX.COM


Det danske U21-landshold i herrehåndbold er klar til finalen ved VM, der spilles i Brasilien.

I en tæt semifinale mod Tyskland vandt de danske talenter med 28-26 efter at have været foran med 15-13 ved pausen.

Kampen igennem var danskerne et skridt foran, men det afgørende hul blev først lavet i begyndelsen af anden halvleg.

Dermed blev det ikke lige så dramatisk, som da Danmark i kvartfinalen slog Spanien med 22-21.

Den danske finalemodstander bliver først fundet senere fredag, når Frankrig og Egypten mødes i den anden semifinale.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.