U21-anfører kalder tysk lussing fortjent
Den danske anfører for U21-landsholdet erkender, at Tyskland var klart bedst og fortjent vandt 3-0.
Danmark og Jannik Vestergaard var aldrig i nærheden af sejren, da det lørdag blev til et 0-3-nederlag til Tyskland ved U21-EM i Tjekkiet.
Danmark og Jannik Vestergaard var aldrig i nærheden af sejren, da det lørdag blev til et 0-3-nederlag til Tyskland ved U21-EM i Tjekkiet. Foto: Petr David Josek/AP


Det var en fattet Jannik Vestergaard, anfører for det danske U21-landshold, der gjorde status efter Danmarks 0-3-nederlag til Tyskland lørdag aften.

- Tyskland vinder fortjent og viste, hvilken klasse de har, og vi har fået noget at tænke over.

- Vi har stadig en matchbold i den sidste kamp, hvor vi selv kan afgøre tingene, men det gør ikke, at vi er mindre frustrerede. Det var ikke sjovt, da de satte fart på i anden halvleg.

- Sejren var fortjent, og vi har noget at arbejde med, siger Jannik Vestergaard til TV3+.

Det danske hold brød helt sammen i begyndelsen af anden halvleg og fik en syngende lussing af de tyske favoritter i en kamp, hvor der var klasseforskel, og Tysklands sejr kunne let være blevet større.

Trods nederlaget bestemmer Danmark selv, om holdet skal videre fra gruppe A. Det sker med en sejr tirsdag over Serbien, hvor også uafgjort kan også sig at være nok.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.