I Tyskland har specialstyrker anholdt tre unge syrere, som alle menes at have forbindelse til organisationen Islamisk Stat. De blev pågrebet i delstaten Slesvig-Holsten, som grænser op til Danmark, og d e tre mænd er henholdsvis 17, 18 og 26 år. Derudover kunne Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maiziere, fortælle dette om de tre anholdte:
- Ifølge de oplysninger vi på nuværende tidspunkt har som følge af efterforskningen, har de tre gerningsmænd forbindelser til terrorangrebet i Paris i november 2015.
- Alle tre har benyttet Balkan-ruten for at komme til Tyskland, men i øjeblikket er der ingen tegn på, at de har haft konkrete planer for et angreb, lyder det fra Thomas de Maiziere.