Tysk og fransk minister besøger Ukraine under våbenhvile
Holder våbenhvilen en uge, vil der være chance for at opbygge varig fred, siger Tysklands udenrigsminister.
Den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, står foran en ødelagt bro i Slavjansk i det østlige Ukraine, hvor en ny våbenhvile er indgået.
Den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, står foran en ødelagt bro i Slavjansk i det østlige Ukraine, hvor en ny våbenhvile er indgået. Foto: Sergey Bobok/AFP


Udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Ukraine besøgte torsdag det østlige Ukraine, få timer efter at en ny våbenhvileaftale var indgået mellem de prorussiske separatister og ukrainske styrker i regionen.

Konflikten har kostet over 9600 mennesker livet siden 2014.

- Våbenhvilen giver os en chance for at arbejde sammen om at få så mange andre vigtige ting på plads. Vi har haft seks måneder med stagnation, som har forværret sikkerhedssituationen.

Det siger den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, som under sit besøg i det østlige Ukraine talte med journalister i skyggen af en bro i byen Slavjansk.

Steinmeier og hans franske kollega, Jean-Marc Ayrault, har sagt, at en våbenhvile nu vil bane vej for implementering af Minsk-aftalen, som blev indgået for 18 måneder siden.

Fra Ukraine lyder det, der ikke kan holdes valg, før sikkerheden er bragt i orden.

- Hvis de stridende parter formår at overholde aftalen i mere end en uge, så er der en chance for at opnå en mere varig fred, siger Steinmeier ifølge nyhedsbureauet Unian.

De gensidige meldinger om at lægge våbnene kommer efter stigende spændinger og vold mellem parterne.

Situationen spidsede til, da Rusland i august beskyldte ukrainske styrker for at planlægge angreb på halvøen Krim. Rusland annekterede Krim i foråret 2014. EU og USA har fordømt russernes handling.

Annekteringen skete som direkte konsekvens af magtskiftet i Ukraine. I 2014 tog den prorussiske præsident Viktor Janukovitj flugten under en opstand i hovedstaden.

Han blev efterfulgt af Petro Porosjenko, som kæmper for at knytte tættere bånd til EU og til Nato.

Mange i det østlige Ukraine taler kun russisk. De føler et større kulturelt slægtskab med russerne end med Kijev i vest. Men ifølge meningsmålinger ønsker et stort flertal ikke at blive del af Rusland.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.