Tysk model er vild med 13 år yngre fyr
Aldersforskellen er ingen hindring for den forhenværende topmodel Heidi Klum, der er meget forelsket i kunstkuratoren Vito Schnabel.
Aldersforskellen er ingen hindring for den forhenværende topmodel Heidi Klum, der er meget forelsket i kunstkuratoren Vito Schnabel.
Aldersforskellen er ingen hindring for den forhenværende topmodel Heidi Klum, der er meget forelsket i kunstkuratoren Vito Schnabel. Foto: Evan Agostini/EVAN AGOSTINI/INVISION/AP


Alder er kun et tal for den 42-årige forhenværende supermodel Heidi Klum.

Efter bruddet med sangeren Seal i 2012 efter ni års forhold dannede den Emmy-vindende tyske topmodel, tv-vært og talentdommer par med sin bodyguard, ind til hun fandt kærligheden i den unge kunstkurator Vito Schnabel på blot 29 år somre.

- Jeg er meget forelsket, og mine øjne og mit hjerte banker kun for ham, sagde Klum til mediet E! News i forbindelse med søndagens Billboard Music Awards.

På trods af en aldersforskel på 13 år var det kærlighed ved første blik, kvidrede Klum, der har været sammen med Schnabel siden starten af 2014.

- Hvordan ved man, om det er den rette? Det er bare noget, man føler, når man ikke er i tvivl.

- Jeg kan ikke pege på noget bestemt - jeg faldt for hele pakken, konstaterede Klum.

Klum er mor til datteren Helene fra forholdet til Formel 1-manageren Flavio Briatore. Pigen blev senere adopteret af Klums daværende mand, sangeren Seal, som hun efterfølgende fik tre biologiske børn med.

I øvrigt er Klums kæreste, Vito Schnabel, søn af den 64-årige kunstner og filmskaber Julian Schnabel, som har den snart treårige dreng Shooter Sandhed Schnabel med den 33-årige danske topmodel Lykke May.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.