Tysk anklagemyndighed gransker Volkswagen
Anklagemyndigheden overvejer at lade efterforskning omfatte personer i Volkswagens ledelse.
Volkswagen har indrømmet, at mange af selskabets dieselbiler var udstyret med software, der skulle snyde miljøkontrollen.
Volkswagen har indrømmet, at mange af selskabets dieselbiler var udstyret med software, der skulle snyde miljøkontrollen. Foto: Michael Probst/AP


Anklagemyndigheden i Braunschweig i Tyskland har indledt en efterforskning af Volkswagen efter afsløringerne af fusk med målinger af udslip.

Det oplyser anklagemyndigheden onsdag i en meddelelse.

I første omgang vil efterforskningen koncentrere sig om den tilgængelige information om sagen, ligesom anklagemyndigheden vil se på sager, som privatpersoner allerede har rettet mod selskabet.

- Det kan også blive aktuelt at efterforske ansatte på lederniveau i Volkswagen, hedder det i udtalelsen.

Den tyske bilfabrik har indrømmet, at den brugte en software, der tillod dieseldrevne biler at forurene med miljø- og sundhedsfarlige stoffer, mens de kørte rundt på amerikanske veje.

Men softwaren gjorde, at bilerne stoppede udledningerne og opførte sig miljømæssigt eksemplarisk, når de blev kaldt til kontrol.

/ritzau/dpa

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.