Tyrkiske kvinder raser mod præsident
Landets præsident er endnu en gang kommet i stærk modvind, efter han har udtalt sig om kvindens rolle i samfundet.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Der blev råbt slagord på Istanbuls gader i retning mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, der igen har formået at bringe sig selv i negativt fokus med konservative kommentarer i kønsdebatten. 

Erdogan har for nyligt udtalt, at kvinders arbejdsliv ikke er en undskyldning for, at de ikke også føder børn, samt at en kvinde, der ikke får børn, kun er "ufuldendt" og "en halv person".

Desuden fastholder præsidenten sin opfattelse af, at p-piller ikke bør benyttes i et muslimsk samfund. Det er langt fra første gang, at Tyrkiets konservative præsident er kommet med upopulære udtalelser om samme emne. Erdogan har blandt andet sagt, at kvinder og mænd ikke er lige, at kvinder bør føde minimum tre børn, og at abort skal gøres ulovligt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.