Tyrkiet slår hårdt ned på islamister og kurdere
Den seneste tids uroligheder på grænsen til Syrien har fået Tyrkiet til at ændre sin hidtidige kurs.
Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoglu, oplyser mandag, at der er 50-60 udlændinge blandt de omkring 1050 mennesker, der de seneste dage er anholdt som led i Tyrkiets optrappede indsats mod militante grupper.
Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoglu, oplyser mandag, at der er 50-60 udlændinge blandt de omkring 1050 mennesker, der de seneste dage er anholdt som led i Tyrkiets optrappede indsats mod militante grupper. Foto: AP Photo/AP


Tyrkiet har med 1050 anholdelser i de seneste dage anlagt en benhård kurs mod militante grupper som Islamisk Stat (IS), Kurdistans Arbejderparti (PKK) og det ultravenstreorienterede DHKP-C.

50-60 af de anholdte er udlændinge, siger premierminister Ahmet Davutoglu mandag i et direkte interview på den tyrkiske fjernsynskanal, ATV.

Det danske udenrigsministerium oplyser til Ritzau, at man endnu ikke ved, om nogle af de anholdte udlændinge er danskere. Men Udenrigsministeriets Borgerservice arbejder på sagen.

Det internationale samfund har længe anmodet Tyrkiet om at engagere sig mere i kampen mod Islamisk Stat, hvilket så er sket i løbet af den seneste uge.

Tidligere på dagen sagde den kurdiske YPG-milits, at tyrkiske kampvogne har beskudt en kurdisk kontrolleret landsby i Syrien, ikke langt fra den tyrkiske grænse. Men det benægter en embedsmand i Tyrkiets udenrigsministerium over for Reuters.

Efter ønske fra Tyrkiet har Nato indkaldt alle 28 medlemslandes faste ambassadører i Bruxelles til krisemøde tirsdag efter de seneste dages "afskyelige terrorangreb", som Nato formulerede det i en pressemeddelelse om indkaldelsen.

Mødet sker på baggrund af Nato-landes ret til at indkalde til konsultationer i Nato i henhold til Atlantpagtens artikel fire.

Den uhyre sjældent benyttede paragraf giver mulighed for at indkalde til krisemøde, hvis et medlem føler sit territorium, sin politiske uafhængighed eller sin sikkerhed truet. Det indebærer kun konsultationer og giver ingen garanti for handling fra alliancens side.

Det er altså ikke det samme som artikel fem - den såkaldte musketered - som direkte åbner for, at Nato-landene kan gå i krig for at forsvare hinanden.

På baggrund af de seneste dages begivenheder i Tyrkiet, Syrien og Irak bad tyrkerne om mødet. De ønsker også at oplyse Nato om planerne for håndteringen af den alvorlige situation.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.