"Tyrkiet overtræder mange menneskerettigheder"
Amnesty International kræver, at præsident Erdogan giver ubegrænset adgang til internationale observatører efter en lang række anklager om vold, tortur og voldtægt i forbindelse med de mange anholdelser.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Tyrkiets myndigheder har anholdt over 13.000 mennesker i landet efter kupforsøget, og mange af disse personer lider nu alvorlige overgreb i fængslet, lyder anklagerne.

- Vi har fået meldinger om dårlig behandling lige fra verbale overgreb, trusler, til at efterlade folk uden mad eller sågar vand i dagevis, at holde folk i udsatte positioner som at efterlade folk på deres knæ over længere perioder, at give dem håndjern bagom ryggen i lang tid, til fysisk misbrug som tæsk og i de alvorligste tilfælde sågar voldtægt i detentionen, forklarer Andrew Gardner, Amnesty International.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.