Tyrkere protesterer efter selvmordsangreb i Istanbul
Dødstallet efter terrorangrebet mod Atatürk Lufthavn i Istanbul er nu oppe på 42. Angrebet har udløst store protester mod regeringen.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Flere hundrede borgere i Istanbul har været på gaden med bannere og megafoner og markeret deres utilfredshed med den tyrkiske regering.

Protesterne kommer efter terrorangrebet mod Atatürk Lufthavn i Istanbul, som nu har kostet 42 mennesker livet og kvæstet et endnu større antal. De vrede tyrkere på gaden mener ikke, at den tyrkiske regering med præsident Erdogan i spidsen gør nok for at beskytte dem mod angreb - både fra Islamisk Stat og den kurdiske seperatistbevægelse PKK.

I sin første udtalelse siden terrorangrebet fastslår præsident Erdogan, at terror ikke vil forhindre Tyrkiet i at opnå sine mål.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.