Dit BMI-tal fortæller, at du er normalvægtig. Alligevel kan du ikke vide dig sikker.
For selv om vægten ikke ser truende ud, er mange danskere i farezonen for livsstilssygdomme.
Synderen er det skjulte fedt, der lagrer sig i blodet og rundt om organerne, og det er særligt de såkaldte tyndfede, som skal passe på, siger diætist Marina Fredskilde til Ritzau Fokus.
- Vi er vant til, at vi kan vurdere vores vægt ud fra vores BMI. Men bag disse tal kan der gemme sig mange forskellige kropstilstande. Hvis muskelmassen er lav, og fedtmængden er høj, uden at man egentlig vejer for meget, taler vi om, at man kan være tyndfed, siger Marina Fredskilde.
Marina Fredskilde forklarer, at det ikke handler om den delle, man kan få fat i, men det fedt der ligger omkring organerne. Det kan være svært at vurdere, om man er i risikozonen, men et målebånd om taljen kan give en indikation.
Kvinders taljemål bør højst være 88 cm, mens det for mænd højst bør være 102 cm.
Generelt er mænd i større risiko end kvinder, og fysisk inaktive er i større risiko end aktive, fortæller klinisk professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Thorkild Sørensen.
- Og er du stresset, er du også i større risiko end ikke stressede, mens asiater, især indere, er i større risiko end vesterlændinge. Folk, der stiger hurtigt i vægt, kan heller ikke vide sig sikre, siger Thorkild Sørensen.
Den største risiko er hos dem, der umiddelbart er heldige, fordi de ikke behøver røre sig for at kunne spise, hvad de vil, og stadig holde vægten.
Men de inaktive bør få undersøgt, om der gemmer sig fedt de forkerte steder.
Grunden til, at det skjulte fedt kan kategoriseres som farligere end det synlige, er altså i første omgang, at man ofte ikke er klar over, at man er i risikozonen.
Om man reelt er tyndfed, er næsten umuligt at sige uden en kropsskanner, som kan måle fedtprocenten og afsløre, hvor på kroppen fedtet er lagret, mener Thorkild Sørensen.
- Der er ikke nogen oplagt tommelfingerregel, men hvis livvidden overstiger hofteomkredsen hos i øvrigt tynde, kan man nok godt regne med, at man er på vej til den farlige tyndfedme. Nogle hævder, at en livvidde over halvdelen af ens højde er et faresignal, oplyser han.
Det kræver en tur forbi en diætist eller fitnesscentret for at blive målt på en kropsskanner, som kan vise, hvor fedtet er lagret henne.
En blodprøve kan vise, om der er en bekymrende stigning i blodets indhold af insulin, glukose og triglycerid.
Hvis skanneren viser, at du er tyndfed, gælder det om at konvertere fedt til muskelmasse ved at være mere fysisk aktiv.
Fakta om tyndfedme:
- Du er tyndfed, hvis du har lav muskelmasse og høj fedtprocent - særligt det fedt, der er koncentreret i bughulen. Tyndfede har ofte dårlig kondition og lav styrke.
- Den høje mængde fedt i bughulen kan give forhøjede mængder fedt i blodet og forhøjet blodtryk. Derudover kan det give nedsat insulinfølsomhed og en mildere kronisk betændelsestilstand i kroppen.
- Det er særligt fedtet omkring organerne, det viscerale fedt, der er farligt, fordi det er aktivt og let frigøres og øger risikoen for diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
- Det er vigtigere at have fokus på en lav fedtprocent end et lavt BMI. BMI skal ligge mellem 18-25, men fordi muskler vejer mere end fedt, kan tallet ikke stå alene.
Kilder: Netdoktor.dk, diætist Marina Fredskilde, professor Thorkild Sørensen, diætist Lene Sølvkjær.
/ritzau/FOKUS