Tyfon dræber ni beboere på japansk plejehjem
170.000 mennesker blev evakueret fra stormen, der ramte de samme områder, der stadig er mærket af tsunamien fra 2011.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Der blev fundet ni lig på plejehjemmet i Iwate-præfekturet, efter nattens kraftige tyfon havde ramt området med hård kraft. Derudover mistede en kvinde livet, da hun druknede i sit eget hjem i samme område, som blev hærget af den kraftige tsunami i 2011. Over 170.000 indbyggere var allerede blevet evakueret, og flere af disse kan nu vende hjem til beskadigede eller endda oversvømmede huse, efter to dæmninger kollapsede under uvejret i det nordlige Japan. Dødstallet frygtes at stige yderligere, i takt med at redningsmandskabet får gennemsøgt de ramte områder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.