Der er nok nogen, der husker hit-nummeret "Pornstar" - om ikke andet så for den insisterende, stønnende kvindestemme der supplerede en tekst som ikke lagde skjul på, hvad titlen dækkede over.
Og med til at lave hittet var den tidligere vært på TV 2's krimi-program "Station 2" og nuværende vært på 18-nyhederne på TV2, Karin Cruz Forsstrøm.
Under kunsternavnet Cecilia Cruz forsøgte Karin Cruz Forsstrøm sig nemlig som popkunstner i trioen Cargo i årene 2000 til 2003, skriver Metroxpress.
Karin Cruz Forsstrøm fik faktisk god opmærksomhed dengang. Således prydede hun også forsiden af juli-nummeret i 2000 af mandemagasinet M!
Den dengang 22-årige sangerinde får ordene "Var der nogen der sagde, blondiner?" med på vejen.
Flere tv-værter på forsiden
Karin Cruz Forsstrøm er ikke den eneste tv-kendis, som har været blikfang på M!'s forside.
Den tidligere Lykkehjuls-værtinde Maria Hirse var på forsiden i april 2000. To år tidligere var det den tidligere badminton-stjerne Camilla Martin, som fangede husarernes blikke.
Mai-Britt Vingsøe (juli 1999), Lise Rønne (maj 2003), Annette Heick (august 2000), Ibi Støving Makienok (januar 2003) og Christiane Schaumburg-Müller O'Connor (november 2007) har også alle mere eller mindre smidt meste for forsidens skyld.