TV2-vært får fræk gave på live-tv
Line Ernlund stoppede søndag som vært på tv-programmet "Presselogen". Det skulle fejres, mente Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.
Line Ernlund fik en gave af Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, da hun søndag havde sidste arbejdsdag som vært i programmet "Presselogen".
Line Ernlund fik en gave af Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, da hun søndag havde sidste arbejdsdag som vært i programmet "Presselogen". Foto: Scanpix/arkiv


TV 2-værten Line Ernlund sagde søndag farvel og tak til mediepanelet i tv-programmet "Presselogen" på TV 2 News.

Søndagens udgave af programmet var nemlig den sidste med Line Ernlund som vært. Hun skal fremover være debatredaktør på BT.
 
Konkurrenten - Ekstra Bladets - chefredaktør, Poul Madsen, udnyttede lejligheden til at overrække Line Ernlund en afskedsgave: Et slips med "Årets Side 9-pige".
 
Line Ernlund så meget benovet ud, da hun under stor fnisen fra det øvrige panel pakkede gaven op. Hun sagde mange tak, mens Poul Madsen tilføjede:

- Hvis ikke du selv vil gå med det, kan du give det til Olav Skaaning Andersen (chefredaktør på BT, red.) 
 
42-årige Line Ernlunds har været 15 år i tv-branchen. Tidligere har hun arbejdet som sportsjournalist på TV3's fodboldprogram Onside, på DR Sporten og på TV 2 Sporten.

Hun blev uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2001.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.