Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Tv-vært på farlig sultekur

Nanna Schultz har altid været tynd som et siv - men hun er stadig for fed til hollywood.

13. sep. 2012 kl. 09:00 (opdateret kl. 09:57)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Tv-værten Nanna Schultz var ved at blive sindssyg af slut - hun googlede endda billeder af bernaisesovs.
Tv-værten Nanna Schultz var ved at blive sindssyg af slut - hun googlede endda billeder af bernaisesovs. Foto: Screenshot
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

I flere uger har Nanna Schultz, der tidligere både har været model og vært på DR's musikprogram 'Boogie', nærmest kun levet af grøntsager og klidkiks.

Grunden til, at den i forvejen tynde tv-vært har valgt at gå på en syg slankekur, er optagelserne til et nyt program, der skal stille spørgsmålstegn ved idealet for kvindekroppen.

Nanna Schultz skulle tabe fem kilo på en måned for at kunne passe den berømte 'size zero', som er Hollywoods foretrukne tøjstørrelse. For at nå målet trænede hun intensivt i en time hver dag, og måtte samtidig kun spise godt 800 kalorier - svarende til halvanden Snickers.

En gennemsnitlig voksen kvinde indtager dagligt 2.000 kalorier, og der gik heller ikke mere end to uger, før Nanna Schultz fik det skidt både fysisk og psykisk.

- Jeg havde svært ved at holde koncentrationen i samtaler. Jeg var lidt i en tåge, fordi jeg bare var helt vildt udsultet. Jeg tog mig selv i at google bernaisesovs. Jeg sad bare og så på billeder af bøf med sovs. Det var så sygt, siger den tidligere model til Se og Hør.

Den 30-årige tv-vært blev også fysisk påvirket af jagten på det usunde kropsideal. Hun var konstant træt, sur, grådlabil, havde sorte rander under øjnene og fik menstruation ti dage for tidligt. Desuden var hun nødt til at gå i seng klokken 20 hver aften for at glemme lysten til mad.

Efter to uger afbrød den psykoterapeut, der fulgte Nanna Schultz under optagelserne, eksperimentet. Hun var bange for, at tv-værten ville ende med at få et problematisk forhold til mad.

I dag spiser Nanna Schultz helt normalt igen.

Hun håber, at programmet 'På egen krop: Nanna Schultz fra tynd til str. 0' vil sætte gang i en debat om kvinders kropsopfattelse.

Programmet har premiere på kvindekanalen TLC søndag den 16. september.

Kilde: Se og Hør

Læs også: Medina raser over tv-vært

Læs også: Kurt Ravn scorer kassen på Matador

Læs også: Suzanne: Min svigerdatter er fuld af løgn

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites