Tv-vært kunne være død: Reddet af svigermor
Tv-værten Lene Beier bærer på arvelig sygdom, som betyder, at hun er medicineret.
39-årige Lene Beier bærer på en arvelig sygdom, som hyppigst rammer kvinder over 60 år.
39-årige Lene Beier bærer på en arvelig sygdom, som hyppigst rammer kvinder over 60 år. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix


Tv-værten Lene Beier var kun få dage fra at dø, fortæller hun til Her og Nu.

Da hun var i begyndelsen af tyverne, havde hun det dårligt gennem en længere periode, men lægerne kunne ikke finde årsagen.

Det kunne hende svigermor til gengæld. Omend det, ifølge Lene Beier, var ved et tilfælde, at svigermoderen, som er læge, opdagede, at det var stoftskiftet, det var galt med.

På det tidspunkt var flere af kroppens funktioner sat ud.

- Jeg var totalt sløv, træt og uden lyst til noget. Det var taget til i løbet af et par år, og mine veninder troede, jeg var skør. Min mand, dengang kæreste, hev mig med ud at løbe, fordi han tænkte, det kunne hjælpe. Jeg kunne jo ikke bare sidde der. Men faktisk kunne det nemt have slået mig ihjel, fortalte svigermor. Så han havde det ret skidt med det. Jeg kan da også huske, at mine ben føltes som cement, og vi ikke kom ret langt, fortæller Lene Beier til Her og Nu.

Arvelig sygdom

Lene Beier fik konstateret myxødem, som er en stoftskiftesygdom, som oftest rammer kvinder over 60 år.

I dag får Lene Beier medicin og lever uden symptomer ud over, at hun drikker og tisser meget og er meget kuldskær, fortæller hun til ugebladet.

Sygdommen er arvelig, men kan konstateres ved en blodprøve. Den test har hendes to sønner fået lavet, og de bærer ikke sygdommen.

- De ved, at jeg skal spise min medicin for at være rask - vi gør meget for at fortælle dem om det, men involverer dem selvfølgelig ikke i alt, fortæller Lene Beier til Her og Nu.


Lene Beier og Frederik Nonnemann i deres sidste dans ved Vild med dans. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

Sygdom hindrer ikke dans

Lene Beiers sygdom hindrer hende ikke i fysiske udfoldelser. Således har hun og dansepartneren Frederik Nonnemann brugt 400 timer sammen de seneste tre måneder for i forbindelse med hendes deltage i dette års Vild med dans.

Det sluttede dog for parret fredag aften, hvor de i denne sæsons ottende program måtte sige farvel til den populære dansekonkurrence.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.