Tv: Turister flygter fra kæmpebrand i kroatisk ferieområde
Militæret er sat ind for at hjælpe til med slukningen af de store skovbrande, der fortsat er ude af kontrol og truer flere landsbyer.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Hundredevis af turister og lokale indbyggere er blevet evakueret, og de forlod onsdag ferieområderne på halvøen Peljesac i det sydlige Kroatien.

Over 700 hektar land er allerede brændt ned, og myndighederne har både sat brandvæsnet, militæret og syv store slukningsfly ind i kampen mod flammerne. Men det er en svær kamp i 40 graders varme, hvor ilden spreder sig hurtigt i det tørre landskab.

Skovbranden på den kroatiske halvø begyndte i weekenden, og den har allerede opslugt flere huse, gårde, vinmarker og plantager. Ilden meldes fortsat ikke under kontrol.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.