Tv: Se kæmpe narkoafbrænding i Mexico
140 ton stoffer blev destrueret i en stor, demonstrativ indsats mod narkokriminaliteten i landet.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Der var noget i luften tirsdag i Mexicos nordlige Tijuana-stat, der grænser op mod USA. Det var duften af 71 ton brændende stoffer, som hverken nåede frem til mexicanske eller amerikanske brugere og misbrugere af både marihuana, kokain og andre ulovlige substanser. Rundt om i landet blev yderligere 68 ton brændt af i en koordineret demonstration i kampen mod narkokriminaliteten i Mexico, der hvert år koster flere hundrede menneskeliv i landet. Samtidig med den store narkoafbrænding blev det tirsdag offentliggjort, at lige siden præsident Enrique Peña Nieto satte sig i sædet i december 2012, så er ikke mindre end 2539 ton stoffer blevet beslaglagt og destrueret af myndighederne.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.