Tv: Putin på slap live i maraton tv-show
En veloplagt Vladimir Putin svarede tirsdag på spørgsmål fra borgerne i et live-transmitteret tv-show. Her forklarede den russiske præsident, at russisk økonomi er på vej mod vækst.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Den russiske præsident Vladimir Putin var tirsdag på slap line i et tv-show, der blev sendt direkte på russisk tv.

Her kunne borgerne komme med spørgsmål til en veloplagt Putin, der blandt andet forklarede, at den pressede russiske økonomi er på vej mod bedre tider på trods af Vestens sanktioner og faldende oliepriser.

- Rublen er stabiliseret og styrket, sagde præsidenten og understregede, at den russiske økonomi om mindre end to år kan vende tilbage til vækst.

Putins popularitet i Rusland er steget kraftigt, siden landet annekterede den ukrainske Krim-halvø for lidt over et år siden.

Siden Putin blev præsident i år 2000 har han næsten hvert år stillet op til et tv-transmitteret show for at vise, at han er klar til at lytte til befolkningen og svare på spørgsmål om stort og småt.

Ofte er der tale om maratonforestillinger. Det længste show har varet i fire timer og 47 minutter. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Irene Stelling

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.