Tv-præst erkender: Gjorde noget frygteligt
Den amerikanske skuespiller Stephen Collins indrømmer at han opførte sig krænkede over for tre mindreårige piger.
Stephen Collins understreger, at krænkelserne af de tre piger fandt sted, længe før han indtog rollen som præsten og familiefaren Eric Camden i hitserien "I den syvende himmel".
Stephen Collins understreger, at krænkelserne af de tre piger fandt sted, længe før han indtog rollen som præsten og familiefaren Eric Camden i hitserien "I den syvende himmel". Foto: Seth Wenig/AP


Den elskelige præst og familiefar Eric Camden fra serien "I den syvende himmel" blev i efteråret sat i et lidt andet lys, da Stephen Collins, der spiller rollen i den populære serie, blev anklaget for have krænket tre mindreårige piger.

Nu står den 67-årige skuespiller selv frem og indrømmer, at han opførte sig uanstændigt. Det skriver People Magazine.

- For 40 år siden gjorde jeg noget forfærdeligt og forkert, som jeg har arbejdet på at gøre godt igen lige siden, fortæller skuespilleren i en pressemeddelelse i følge magasinet.

Indrømmelsen kommer efter, at Stephen Collins ekskone, Faye Grant, tidligere på året offentliggjorde lydoptagelser fra parrets terapisession.

På lydoptagelsen, som blev offentliggjort på mediet TMZ's hjemmeside i oktober, indrømmer Collins at have opført sig usædeligt over for tre mindreårige piger.

I et nyligt tv-interview med Yahoo understreger den kendte skuespiller imidlertid, at han ikke er, hvad man vil betegne som pædofil.

- Jeg var forstyrret i mine tanker, da jeg gjorde det, jeg gjorde. Men jeg er absolut ikke tiltrukket - hverken fysisk eller seksuelt - til børn. Det er jeg bare ikke, understreger han.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.