Det var angiveligt en længerevarende nabostrid, der fik den 46-årige amerikaner Craig Stephen Hicks til at skyde og dræbe tre unge muslimer i deres hjem i North Carolina tirsdag.
Craig Stephen Hicks er erklæret ateist, og der har derfor været forlydener om, at muslimhad skulle have motiveret ham til drabene.
Men det afviser både det lokale politi og hans kone.
- Jeg kan med min fulde overbevisning sige, at episoden ikke havde noget som helst med religion at gøre, men at det i stedet drejede sig om en længerevarende strid om parkering, som min mand havde med vores naboer, sagde Karen Hicks til pressen onsdag.
Craig Stephen Hicks meldte sig selv til politiet. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Kathrine Kellermann