Et passagertog bragede torsdag ind i en væg på den travle Hoboken Terminal i den amerikanske stat New Jersey. Øjenvidner har fortalt, at toget tilsyneladende ikke bremsede overhovedet ved ankomsten til stationen.
Det fortsatte i høj fart og bragede gennem en endevæg for enden af skinnerne og pløjede sig ind i et venteområde. En 34-årig kvinde, som stod på perronen, blev dræbt, da hun blev ramt af vragrester fra ulykken.