Tv: Mindst 78 mennesker dræbt af flodbølge i Colombia
En flod af mudder og vand væltede igennem en by i Colombia, hvor et ukendt antal personer stadig er meldt savnet.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Vandstanden har lagt sig igen, efter den voldsomme flodbølge, der skyllede igennem byen Salgar og efterlod sig enorme ødelæggelser og tab natten til tirsdag.

Colombias myndigheder oplyste tirsdag aften, at 78 mennesker er bekræftet dræbt efter flodbølgen, der bestod af store mængder regnvand og mudder fra bjergene. Redningsholdene fortsætter med at lede efter flere ofre onsdag, og det frygtes, at omkring 100 mennesker stadig er savnet.

Landets regering har allerede garanteret, at de ramte områder vil modtage yderligere økonomisk støtte, når oprydningen og genopbygningen efter de store ødelæggelser er færdig. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.