Tv: Japanere jubler: Pokémon Go udkommer endelig
Pokémon-fans i Japan kan efter flere ugers forsinkelse endelig deltage i monster-jagten, der bliver sponsoreret af McDonalds i landet.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Ventetiden har været lang, men nu er den endelig overstået.

- Så snart jeg fangede en Pokémon, føltes det helt fantastisk, forklarer Akito Yoshida, Tokyo.

Selv om Pokémon er en japansk opfindelse, så er Pokémon Go-spillet udviklet i USA, og de japanske fans har måttet vente to lange uger, mens resten af verden allerede har indfanget og trænet monstre på deres smartphones.

McDonalds har indgået en sponsoraftale, så Pokémon-jægerne kan finde ekstra mange spændende væsner og såkaldte "gym's", hvor de kan træne deres pokémoner tæt på McDonald's-restauranterne.

Samtidig har Japans myndigheder offentliggjort en liste med ni sikkerhedsregler i forbindelse med spillet, efter at mange brugere allerede har været involveret i ulykker og påkørsler.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.