Tv: Flammehav: Tog med råolie afsporet
Et godstog med råolie brød sent mandag aften i brand efter at være blevet afsporet i staten West Virginia i det østlige USA.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Et godstog lastet med råolie blev sent mandag aften dansk tid afsporet i den amerikanske delstat West Virginia.

En af de brændfarlige togvogne landede i floden Kanawha, mens 14 andre antændte og spredte ilden til et hus tæt ved.

En enkelt person blev behandlet for mulige røgskader, men ingen andre kom ifølge togselskabet CSX til skade.

Beboere i området omkring havariet, der fandt sted knap 50 kilometer sydvest for byen Charleston, blev evakueret, mens brandfolk og miljøteknikere hastede til ulykken.

West Virginia er i øjeblikket ramt af hårdt vintervejr, men det er uklart, om vejret havde noget med afsporingen af toget at gøre. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Oliver Batchelor

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.