Mindst syv personer er allerede bekræftet omkommet efter en stor eksplosion på en fyrværkerifabrik uden for byen Bari i det sydøstlige Italien. Redningsarbejderne opgav at komme ind i bygningerne fredag aften, hvor ilden var for voldsom på grund af de store mængder fyrværkeri.
De italienske myndigheder mener, at dødstallet risikerer at stige, når først flammerne har lagt sig, og eftersøgningsarbejdet kan blive gennemført.
Årsagen til ulykken var ikke fastlagt, men det eksploderende fyrværkeri kunne ses og høres på over ti kilometers afstand. To canadiske slukningsfly hjælper til med at slukke den omfattende brand, der har spredt sig til skovbrande rundt om fabriksområdet.