Tv: Dødsulykke: Kvinde dræbt i frontalt sammenstød
Onsdag eftermiddag blev en 48-årig kvinde dræbt, da en modkørende bilist kom over i hendes kørebane.

Se flere videoer på Localeyes.dk
Henter afspiller ...
Se flere videoer på Localeyes.dk


En 48-årig kvinde har onsdag eftermiddag mistet livet i en trafikulykke på Kallerupvej ved Kalundborg.

Politiet har onsdag aften kun sparsomme oplysninger om ulykken.

- Men en modkørende bil kommer over i den forkerte kørebane og kører frontalt ind i kvindens bil, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Der er umiddelbart ingen forklaring på, hvorfor den anden bil kom over i den forkerte kørebane.

Kvinden, der kommer fra Kalundborg, blev dræbt ved ulykken.

Den modkørende bil blev ført af en 81-årig mand. Han skulle ikke være kommet alvorligt til skade.

Som altid ved alvorlige ulykker har en bilinspektør været tilkaldt til ulykkesstedet. Bilinspektøren skal her foretage tekniske undersøgelser, som siden hen kan belyse omstændighederne omkring ulykken nærmere.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.