Tv-darling: Stjernelivet gør mig klam
Lena Dunham fra succes-serien "Girls" vil bruge sin berømthed på noget godt.
Lena Dunham med sin bog "Not That Kind Of Girl", som hun udgav i efteråret 2014.
Lena Dunham med sin bog "Not That Kind Of Girl", som hun udgav i efteråret 2014. Foto: Joel Ryan/JOEL RYAN/INVISION/AP


Det går intet mindre end forrygende for den amerikanske stjerne Lena Dunham.

Tv-darlingen, der både har skrevet, instrueret og spiller med i succes-serien "Girls" skal nemlig til at lave en femte sæson af historien om de fire forvirrede piger.

Det annoncerede streamingtjenesten HBO i går.

Men selvom det 28-årige multitalent formodentlig har fejret den nyhed med en god middag eller et ekstra stort smil, bryder Lena Dunham sig faktisk ikke om den berømmelse, hendes succes har ført med sig.

- Jeg indså tidligt, at jeg aldrig ville få et godt forhold til det at være berømt, hvis jeg ikke følte, jeg brugte den til at tale om emner, der betyder noget for mig, siger Lena Dunham i et interview til den amerikanske udgave af modemagasinet Elle.

"Girls"-stjernen gider nemlig ikke bare bruge sit stjerneliv på at score dyre ting.

- Berømmelse har altid fået mig til at føle mig klam, i mangel af bedre ord. Så jeg tænkte "denne her opmærksomhed bliver jeg nødt til at finde ud af, hvordan jeg bruger produktivt, sundt og klogt, og ikke bare som en undskyldning for at samle på håndtasker, siger Lena Dunham og fortsætter humoristisk:

- Selvom ... jeg elsker håndtasker.

Fjerde sæson af "Girls" får premiere på HBO Nordic den 12. januar.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.