Et skyderi i den amerikanske by Baton Rouge i Louisianna kostede tre betjente livet og sårede tre andre søndag morgen lokal tid. Den formodede gerningsmand blev efterfølgende skudt og dræbt af tililende politi.
Drabene pustede til den igen blussende racedebat i USA, der har fået ny næring efter politidrab på sorte amerikanere i henholdsvis Baton Rouge og Minnesota for nylig. Gerningsmanden blev skudt på stedet. Det fortæller flere ledende politifolk og delstaten Louisianas guvernør på et pressemøde.
- Det er vores vurdering, at den person, som skød og dræbte vore betjente, er den, der er blevet dræbt, siger politiinspektør i Louisiana, Mike Edmonson.
Hele episoden varede syv-otte minutter fra klokken 8.40 søndag morgen lokal tid. Det fremgår af Edmonsons indledende bemærkninger om skyderiet. Racedebatten i USA har fået ny næring efter nylige politidrab på sorte amerikanere i Baton Rouge og Minnesota.