Tv: 26-årig dræbt i voldsomt sammenstød med gummiged
En personbil er stødt sammen med en gummiged i en alvorlig trafikulykke. 26-årig mand er død.
Henter afspiller ...
 En personbil er mandag morgen kørt sammen med en gummiged. Se flere videoer på Localeyes.dk


En mand, som var involveret i en alvorlig trafikulykke ved Møldrup mandag morgen, har mistet livet. Han blev dræbt på stedet, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Han var ifølge avisen en 26-årig mand fra Nordjylland.

Anmeldelsen om ulykken kom klokken 08.23, og meldingen var også, at det var slemt.

- Det er et alvorligt færdselsuheld. En personbil er kørt mod en gummiged, sagde vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen tidligere til Ritzau.

- Vi er på stedet derude. Vejen har været spærret og er nu delvist åben igen, sagde han.

Det er chaufføren af personbilen, der er blevet dræbt. Der var ikke andre personer i bilen. Chaufføren i gummigeden kom ifølge vagtchefen ikke noget til.

Politiet er ifølge Viborg Stifts Folkeblad i gang med at underrette de pårørende.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.