TV 2-par går fra hinanden
Lasse Sjørslev og Natasja Crone er ikke længere kærester.
Det populære TV2-par Natasja Crone og Lasse Sjørslev er gået fra hinanden.
Det populære TV2-par Natasja Crone og Lasse Sjørslev er gået fra hinanden. Foto: Scanpix/arkiv


Efter syv års parforhold er det slut.

Det populære TV 2-par Natasja Crone og Lasse Sjørslev er gået fra hinanden.

Det skriver Se og Hør.

46-årige Natasja Crone og 42-årige Lasse Sjørslev fortæller, at parret har været enige om at bryde op.

- Det er rigtigt, at jeg er flyttet for et par måneder siden, og at vi ikke er kærester længere, siger TV 2 News-værten Lasse Sjørslev til SE og HØR. 

TV 2-kollegerne købte for seks år siden hus i Vedbæk. Her har de prisnominerede TV 2-ansigter indtil nu boet sammen med deres fire sammenbragte børn.

Lasse Sjørslev pakkede sine ting for tre måneder siden og bor nu på Frederiksberg.

Natasja Crone har tidligere været gift med Nikolaj Back i ti år. Efter skilsmissen var det de to sønner Samuel og Noah - der i dag er 17 og 14 - der hjalp deres mor gennem den svære tid.

Det har Natasja Crone tidligere fortalt til Billed-Bladet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.