224 mennesker mistede livet, da et russisk charterfly styrtede ned, og Islamisk Stat påtager sig skylden for det påståede terrorangreb.
Flere lande, herunder Tyskland, advarer statsborgere mod at rejse til Sinai-halvøen, hvor der hyppigt er sammenstød mellem Egyptens militær og islamistiske oprørsgrupper.
Men det er langt fra alle udenlandske turister, der lader sig gå på af truslen.
- Her er skønt, her er ingen følelse af frygt, ingen følelse af fare, folk er fantastiske over for os, hotellerne er fantastiske, lyder det fra Caroline Wilson, engelsk turist i Sharm el-Sheikh.
- Jeg købte min billet før (flystyrtet, red.), og det, der er sket, er sket. Fordi vi elsker det her sted, så kom vi alligevel. Vi er meget triste over det, der skete, men vi kom alligevel, siger Nadegda Sherbakova, russisk turist i Sharm el-Sheikh.