Frontalangreb.
20 fag- og patientforeninger retter nu særdeles hård kritik af den brede politiske aftale om en reform af fleksjobordningen.
Kritikere
20 fagforeninger og organisationer kritiserer fleksjobreformen.
- Dansk Magisterforening
- Gymnasieskolernes Lærerforening
- Forbundet af it-ansatte (PROSA)
- FOA
- HK
- Kommunikation og Sprog
- BUPL
- Bibliotekarforbundet
- Ergoterapeutforeningen
- Journalistforbundet
- Landsforeningen af fleks- og skånejobbere (LAFS)
- SIND
- Patientforeningen for kemikalieoverfølsomme
- Ehlers-Danlos foreningen
- Angstforeningen
- Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede
- Parkinsonforeningen
- Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede
- Fibromyalgi-Forening
- Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribruger (LAP)
"Der lægges op til, at fleksjobbere er en byrde, derfor skal der skæres ned. Vi mener, at de er en ressource," konstaterer formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage.
Hun står i spidsen for sammenslutningen, der har udarbejdet et høringssvar, som peger på 14 problemer ved reformen.
Blandt underskriverne på høringssvaret er bl.a. HK, FOA, SIND og Parkinsonforeningen.
Bliv hvor du er
Mest utilfredse er foreningerne med, at nuværende fleksjobbere efter reformen ikke kan skifte job uden at gå ned i pension og løn.
"Aftalen vil betyde, at fleksjobbere bliver stavnsbundet til deres nuværende arbejdsplads," konstaterer Inge Stage, og tilføjer:
"Vi håber, at der bliver justeret dér, hvor vi så tydeligt har påvist urimeligheder."
Som Avisen.dk tidligere har beskrevet skifter 11.000 ud af landets 54.000 fleksjobbere job hvert år. Læs her.
Reformen lægger op til, at det offentlige fremover kun yder tilskud til fleksjobbere op til 36.400 kroner, inklusiv pension.
Det betyder, at især højtlønnede fleksjobbere kan komme i klemme, fordi arbejdsgiverne ikke får tilskud til at dække hele lønnen.
Samtidig skal arbejdsgivere betale for alle fleksjobberens timer. Hidtil har han blot betalt de første 12.
Livskvalitet er nøgleordet
Derfor frygter Jorry Højer, der er formand for Parkinsonforeningen, at der kommer langt færre i fleksjob fremover, fordi arbejdsgiverne vil trække følehornene til sig.
"Det handler om livskvalitet. Når du lider af en sygdom som parkinson, som bliver værre, når du først har fået den, så er det altså af enorm betydning, at du kan passe dit arbejde 20-25 timer om ugen," siger hun.
Tidligere har også Dansk Arbejdsgiverforening angrebet fleksjobreformen, læs her. "Der opstår der stor usikkerhed om ordningens fremtid," lød det i sommer.
S erkender fare for færre fleksjob
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, erkender, at der kan være en fare for, at der kommer færre fleksjob.
"Der findes naturligvis gode og dårlige arbejdsgivere. Det vil der altid gøre. Nogle løfter et større ansvar end andre. Så der er sikkert nogle som vil se muligheder i at udnytte det her system. Det kan jeg godt se," siger han.
Derfor understreger Leif Lahn Jensen, at reformen lægger op til, at arbejdsmarkedets parter i samarbejde med myndighederne de kommende år løbende vil evaluere reformens betydning.
Endvidere fremhæver han, at reformen gør det muligt for fleksjobbere at arbejde ned til to timer om ugen, hvilket vil åbne døren for nye fleksjobbere.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke at udtale sig om reformen, før det endelige lovforslag fremlægges senere på året.
Læs hele den politiske aftale om førtidspension og fleksjob her.
Læs også: Fleksjobbere: Regeringen har trampet på os
Læs også: Fleksjobbere er isoleret på arbejdspladsen
Foto: Se de smæk de handicappede får
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.