Tumult aflyste overraskelses-koncert
Musikeren og produceren Kanye West kom aldrig på scenen til sin egen overraskelseskoncert, fordi showet blev aflyst efter vilde tilstande.
Kanye West på den røde løber til The Metropolitan Museum of Art Costume Institute Benefit Gala i begyndelsen af maj.
Kanye West på den røde løber til The Metropolitan Museum of Art Costume Institute Benefit Gala i begyndelsen af maj. Foto: Evan Agostini/EVAN AGOSTINI/INVISION/AP


Der var lagt op til den helt store overraskelse, men forløsningen udeblev, da rapperen Kanye West natten til mandag havde planlagt en overraskende optræden på spillestedet Webster Hall i New York.

Showet endte nemlig med at blive aflyst, da rygter om stjernens optræden blev spredt, hvilket skabte tumult-lignende scener foran spillestedet, skriver amerikanske Billboard.

Den populære "Famous"-rapper havde booket showet som en kompensation for, at musikfestivalen Governors Ball søndag aflyste sin tredje koncertdag på grund af dårligt vejr.

Men da forlydender om rapperens overraskelsesoptræden begyndte at sprede sig, mødte tusindvis af mennesker op ude foran spillestedet, og vidner beskrev situationen som "næsten oprørs-agtige", skriver mediet.

Kort efter klokken et natten til mandag var showet endnu ikke aflyst, men senere fik tonen en anden lyd, da repræsentanter fra Webster Hall på Twitter annoncerede, at der ikke ville blive nogen koncert og opfordrede folk til at gå hjem.

Se et billede fra situationen her: https://www.instagram.com/p/BGTRHHvEUJl/?taken-by=teamkanyedaily

Se Webster Halls tweet her: https://twitter.com/WebsterHall/status/739694801180839936

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.