Tryg og Nordea festede på børsen
Finanskoncernen Nordea steg seks procent på fondsbørsen efter stærkt regnskab og udbytte til aktionærerne.
Finanssektoren med Nordea og Tryg i hovedrollerne satte et solidt fingeraftryk på det danske aktiemarked onsdag, da stærke årsregnskaber sendte de to aktier til tops.
Finanssektoren med Nordea og Tryg i hovedrollerne satte et solidt fingeraftryk på det danske aktiemarked onsdag, da stærke årsregnskaber sendte de to aktier til tops. Foto: JESSICA GOW/AP


Finanssektoren med Nordea og Tryg i hovedrollerne satte et solidt fingeraftryk på det danske aktiemarked onsdag.

Stærke årsregnskaber sendte de to aktier til tops i København, hvor det i det hele taget var mere reglen end undtagelsen, at aktierne gjorde en god figur.

I alt 17 aktier steg, mens bare tre af eliteindeksets aktier slog bak.

De toneangivende aktier i C20 Cap-indekset steg med 1,1 procent til kurs 864,82.

Nordea blev indeksets absolutte højdespringer med et plus på seks procent til 81,85 kroner som belønning for den nordiske banks overbevisende årsregnskab.

Banken fik et overskud på 4324 millioner euro. Det er en fremgang på fem procent i forhold til året før, og det kommer aktionærerne til gode.

- Det overraskende er udbyttebetalingen, der er på 70 procent af bundlinjen og er højere, end de fleste havde regnet med, siger Sydbanks analysechef Bjørn Schwarz til Ritzau Finans.

Forsikringskoncernen Tryg formåede også med regnskabet for fjerde kvartal 2014 igen langt at overstige forventningerne. Aktien steg med 3,11 procent til kurs 778,50.

Tryg satte punktum for 2014 med en markant fremgang i overskuddet. Selskabet endte med at tjene 640 millioner kroner efter skat, hvilket er 13 procent over resultatet fra 2013.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.