Truslen om at blive sendt ud og feje gader eller finde sin indre pipfugl på et aktiveringskursus får ledige til hurtigere at finde et arbejde.
Det viser en analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført.
- Det paradoksale er, at beskæftigelseseffekten af aktivering først og fremmest kommer af motivationen til selv at komme i gang og mindre af indholdet i programmerne, siger forskningschef Torben Tranæs.
Det er især ufaglærte og faglærte, der selv finder job, når aktiveringsperioden nærmer sig. Den såkaldte skræmmeeffekt virker derimod ikke på folk med videregående uddannelser.
- F.eks. kan et photoshopkursus eller et løntilskudsjob på Nationalmuseet være decideret attraktivt for en nyslået arkitekt ligesom andre kandidater sandsynligvis ville være interesseret i et halvt eller helt år hos et forlag, lyder konklusionen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Analysen bygger bl.a. på erfaringer fra 1998, hvor "aktivperioden" blev fremrykket, så ledige skulle aktiveres allerede efter ét år og ikke som før efter to år.
Resultatet blev, at ledige efter reformen hurtigere fandt job og endda til en bedre løn.
Analysen viser også, at det er nemmere at skræmme ledige i job ved hjælp af truslen om aktivering i gode tider end i dårlige tider.
- Motivationseffekten er klart stærkest, når ledigheden er lav, og derfor kan man overveje, hvordan man i konjunktursammenhænge doserer forskellige tiltag, der styrker motivationseffekten, siger Torben Tranæs.
Direktør for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, frygter på baggrund af undersøgelsen, at politikerne vil lægge endnu større vægt på skræmmeeffekten i fremtiden - frem for indholdet af aktiveringen.
- Det er jo netop trusselseffekten, der er hele tankegodset bag den eksplosion, der har været i pipfuglekurser. Altså at det gerne må være lidt ubehageligt, og at jeg hellere må finde noget arbejde end at blive nedgjort, siger han til Newspaq.
Verner Sand Kirk afviser samtidig, at den aktive beskæftigelsesindsats primært har til formål at øge beskæftigelsen.
- Det arbejdsmarkedspolitikken kan, er først og fremmest at sikre det bedste match mellem udbud og efterspørgsel og nok så vigtigt forebygge marginalisering og udstødelse, at vi bygger folk op i stedet for at bryde dem ned i ledighedsperioden, siger han.