Trump og Clinton støder sammen i diskussion om Obama
De to præsidentkandidater er uenige om, hvem der har været mest ufin over for den nuværende præsident.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Hillary Clinton brugte debatten til at fortsætte med at fremhæve, at Donald Trump gentagne gange har beskyldt Barack Obama for at være født uden for USA, og dermed ikke være berettiget til at være landets præsident. - Han har en lang historik med racistisk opførsel, og løgnen om fødselsattesten var meget sårende. Barack Obama er en mand af stor værdighed, og jeg kunne mærke, hvor meget det gik ham på og irriterede ham, at det blev brugt imod ham, sagde Hillary Clinton, der straks blev svaret igen af Donald Trump:

- For det første, så har jeg set nogle af dine debatter mod Barack Obama. Du behandlede ham med voldsom mangel på respekt. Og så ser jeg, den måde du taler om ham nu, og hvor skønt alting er, og hvor sød du er, men sådan fungerer det ikke. Så når du forsøger at fremstå mere hellig, end du er, så fungerer det ikke.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.