Trump bruger nye tricks i kampen mod illegale immigranter
Medlemmer af gruppen "Angel Moms" blev inviteret på scenen under et Donald Trump-vælgermøde i Pheonix.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Donald Trumps modstand mod illegale immigranter i USA er i forvejen kendt, og ved et vælgermøde i Pheonix benyttede han endnu engang muligheden for at ridse konsekvenserne op ved de mange illegale immigranter:

- Resultatet kommer til at blive, at der vil være flere millioner illegale indvandrere, og flere tusinde voldelige og forfærdelige forbrydelser.

- Der vil opstå total kaos og lovløshed så sikkert som, at I står foran mig her, lød det fra Donald Trump. Som et ekstra element inviterede Trump også en stor gruppe mennesker på scenen, som alle er medlem af gruppen "Angel Moms".

Fælles for medlemmerne er, at de alle har mistet et familiemedlem som følge af en forbrydelse, begået af en person, der bor illegalt i USA. - Jeg hedder Laura Wilkerson, og min søn navn var Joshua Wilkerson. Han blev dræbt af en illegal i 2010, og jeg støtter personligt Mr. Trump som vores næste præsident, lød det fra Laura Wilkerson fra talerstolen ved vælgermødet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.