Politiet efterlyser røver: Truede kvindelig ekspedient med stor kniv
En røver truede sig til penge med en 20 cm lang kniv.
Se flere videoer på Localeyes.dk
Henter afspiller ...
localeyes.dk


En kvindelig ekspedient i en lille købmandsbutik i Sønderjylland var udsat for en ubehagelig oplevelse onsdag aften.

En mand kom nemlig kort før klokken 19 ind i butikken "Min Købmand" i Bylderup-Bov med en 20 cm lang kniv og truede ekspedienten til at udlevere et mindre beløb af pengesedler fra kassen.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands politi i en pressemeddelelse, hvor de også beder om hjælp til at fange gerningsmanden.

Han beskrives som 180-185 cm høj og almindelig af bygning. Han talte dansk, muligvis med lidt accent, og var iført elefanthue, mørk trøje og blå joggingbukser.

Købmanden, det gik ud over, ligger i Bylderup-Bov Bygade.

Politiet søger vidner, der i løbet af onsdagen har set noget usædvanligt i og omkring købmandsbutikken eller i byen. Man kan ringe til Lokalpolitiet i Aabenraa på telefon 114.

Se flere videoer på Localeyes.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.