Troels er sporløst forsvundet: Kan du hjælpe politiet?
Troels Bork er ikke set siden fredag morgen kl. 05 i Gråsten.
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi


Opdateret: Troels Bork er blevet fundet død i området omkring Gråsten. Der er ikke mistanke om, at der skulle være sket en forbrydelse.

"Han er pist væk."

Sådan lyder den foruroligende melding ifølge bt.dk fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der har valgt at gå ud med en efterlysning af den 37-årige Troels Bork, som ikke er set siden fredag i sidste uge.

Troels Bork forlod i de tidligere morgentimer sin kæreste i Gråsten i Sønderjylland, og siden har familien ikke hørt fra ham. Bekymringen er stor.

Han har ifølge politiet efterladt sin telefon derhjemme. Politiet har tjekket med sygehusene, om han skulle være blevet indlagt, men det er ikke tilfældet.

Ifølge politiet har han ikke tidligere været forsvundet, og vagtchef ved Syd – og Sønderjyllands Politi Søren Strægaard betegner over for bt.dk sagen som "mærkelig."

Troels Bork er almindelif ag bygning, har kort mørkt hår, er 175 cm høj og var iført en grå jakke, sort/hvid T-shirt og mørke lange bukser.

Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger om Troels.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.