Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Trods pessimisme: Obama nærmere genvalg

Den amerikanske præsident øger sit forspring til republikanske Mitt Romney forud for novembervalget.

8. aug. 2012 kl. 17:06
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Flere og flere amerikanere mener, at USA bevæger sig i den forkerte retning, men det ser langt fra ud til, at de holder Barack Obama, den nuværende demokratiske præsident, ansvarlig.

Det viser en frisk meningsmåling fra instituttet Reuters/Ipsos forud for præsidentvalget, som finder sted i november.

I målingen får den nuværende præsident opbakning fra 49 procent af de registrerede vælgere, mens kun 42 procent bakker op om modkandidaten - den republikanske rigmand Mitt Romney.

Det er en føring på syv procentpoint til Obama - og en fremgang på et enkelt procentpoint i forhold til sidste måned.

I meningsmålingen giver to ud af tre samtidig udtryk for, at de mener, at landet bevæger sig i den forkerte retning, ligesom størstedelen erklærer sig enige i, at den største udfordring for USA er økonomien.

Resultatet tyder ifølge nyhedsbureauet Reuters på, at Obamas kampagne har haft held til at tegne et billede af, at Romney er ude af trit med de "almindelige, arbejdende" amerikanere.

Romney har den seneste tid været i søgelyset, fordi han er kommet med udfald mod flere lande.

Under et besøg i London sagde Romney, der var med til at arrangere de olympiske vinterlege i Salt Lake City i 2002, at han ikke var imponeret over briternes forberedelser til OL, som han kaldte direkte foruroligende.

Senere lykkedes det ham så at skabe vrede i Israel, da han hyldede Jerusalem som Israels hovedstad i en tilsyneladende støtte af den jødiske stats holdning, der aldrig er blevet anerkendt af det internationale samfund.

Der er tre måneder til præsidentvalget, der afholdes den 6. november i år.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites