Mens skaren af medlemmer svinder, har man i folkekirken ikke sparet på lønudgifterne.
Medlemstallet i perioden 1991-2011 er faldet fra 89 procent til 80 procent, men lønnen er langt fra gået samme vej, skriver Kristeligt Dagblad.
Tværtimod: Kirkens løn til personale er på de 20 år steget med 1 milliard kroner, så mere end halvdelen af folkekirkens udgifter nu går til løn, helt præcist 4,2 milliarder kroner ud af de samlede udgifter på 7,7 milliarder kroner, viser nye tal fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke.
Når løn er blevet så tung en post i folkekirken, skyldes det blandt andet, at frivillige hænder er udskiftet med lønnede medarbejdere, mener provst i Syddjurs Provsti Søren Peter Hansen.
- Det, vi fik gjort gratis for 20 år siden, koster i dag penge. Hvad skyldes det så? Den store grund er, at man i kirken har haft penge nok.
- For at sige det lidt frækt har folkekirken været meget kommunal i sin tilgang, for det handlede bare om at få brugt de penge, man havde, for der kom jo nye næste år. Den tilgang har hindret, at man så på tallene med alvor, siger han til Kristeligt Dagblad.
Mens lønudgifterne er steget, har folkekirken i perioden 1991-2011 mistet cirka 105.000 medlemmer.
Med et faldende medlemstal handler kirken "ud fra en økonomisk betragtning uansvarligt", siger Jens Kristian Elkjær-Larsen, lektor, ph.d., revisor og forskningsleder ved handelshøjskolen CBS med speciale i virksomhedsøkonomi.
- Kirken forvalter andre menneskers penge, og det er ret store tal, og hvis man ikke handler ud fra rigsrevisionsdyder som sparsommelighed og effektivitet, er det kritisabelt, siger han.
Formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen forsvarer kirkens stigende udgifter med, at de afspejler samfundsudviklingen med bedre vilkår for offentligt ansatte.
Folkekirkens lønstigning er ikke blevet opvejet af besparelser på andre områder, og samlet er kirkens udgifter i perioden 1991-2011 steget med 1,7 milliarder kroner.
/ritzau/