Administration 

Historien om Hanne: Kronisk syg og kastebold i systemet

Jeg vil bare så gerne have en afklaring, siger Hanne Frederiksen efter fem år som syg i systemet. (Foto: Privatfoto)

Flere speciallæger har konkluderet, at Hanne Frederiksen er for syg til nogen sinde at kunne arbejde igen. Men kommunen forsøger fortsat at vurdere hendes arbejdsevne - senest ved at sende hende i praktik i en seng.

- Det var simpelthen så uanstændigt og uværdigt. For det nytter jo ikke noget. Hvilken arbejdsgiver vil ansætte en, der er så handicappet, at hun kun kan arbejde 20 minutter om ugen og skal have sin seng med?

Sådan spørger 42-årige Hanne Frederiksen, der i maj i år afsluttede en sengeliggende arbejdsprøvning.

Som Avisen.dk har beskrevet i flere artikler, sender kommunerne nu også meget syge borgere i arbejdsprøvning, selvom de for eksempel skal have en seng med.

Hanne Frederiksen er en af dem. Hun har så store smerter i kroppen, at hun får hjemmehjælp til at klare sig i sit hjem, og de fleste dage er hun nødt til at ligge i sin seng 20-22 timer i døgnet.

Alligevel mener Københavns Kommune, at det ikke kan udelukkes, at Hanne Frederiksen har en arbejdsevne og kan blive selvforsørgende.

"Fem år i systemet har gjort mig mere syg"

Sengepraktikken er den seneste af en lang række forløb, kommunen siden 2010 har sendt Hanne Frederiksen igennem. Hun har været på smerteklinik og hos adskillige speciallæger, gennem operationer, i fysioterapi og træning, i aktiveringskurser og to arbejdsprøvninger.

Hver gang har konklusionen fra læger og praktiksteder været, at Hanne Frederiksens funktionsniveau er nedsat til det ubetydelige - og desuden bliver dårligere og dårligere. Det fremgår af hendes journal, som Avisen.dk har fået indsigt i.

- Jeg er blevet meget mere syg af alle de forløb. Det bliver værre, hver gang jeg bliver presset og overskrider min krops grænser, siger hun til Avisen.dk.

Arbejdet siden hun var 13

Hanne Frederiksen har ellers arbejdet uafbrudt, fra hun var helt ung.

Som 13-årig startede hun med at gøre rent, passe børn og stå i en bagerbutik ved siden af skolen. Da hun blev 17, kom hun i lære som kontorelev og arbejdede sig op til en karriere inden for regnskab, økonomi og IT. Hun beskriver sig selv som en karrierekvinde, som elskede sit job og arbejdede langt over fuld tid.

I efteråret 2008 fik hun imidlertid en arbejdsskade i albuen af at arbejde for meget med computer. Hun blev fyret på grund af sygefravær, men fandt et andet job kun en måned efter.

- Jeg forsøgte at blive ved med at arbejde på trods af smerterne, for eksempel ved at bruge den anden arm mere eller stå op i stedet for at sidde ned. Jeg burde måske have givet min krop ro, men jeg var bange for at miste mit job, fortæller Hanne Frederiksen.

"Bliv guide i Sunny Beach"

Smerterne spredte sig imidlertid til den anden arm og ryggen, og efter et par måneder fik hun en diskusprolaps. Efter et par forsøg på at arbejde på nedsat tid, hvor smerterne blot blev værre, gik det op for Hanne Frederiksen, at hun ikke kunne fortsætte i den type job. Så hun ville søge om revalidering.

- Jeg gik ned på biblioteket og lånte en bog om, hvad man kunne blive. Jeg tænkte, at jeg måske kunne blive diætist. Men da jeg foreslog det til kommunen sagde de bare, at det jo ikke er en gavebod. Og så foreslog de, at jeg jo kunne blive guide i Sunny Beach. I en alder af 37 år ...

Efter narkosen: Nu skal du lære at stå tidligt op

Det blev starten på et årelangt forløb, hvor Hanne Frederiksen har ventet på at blive afklaret af kommunen.

- Jeg var nærmest lige vågnet fra narkosen efter min operation for albuen, da jeg blev ringet op af jobcentret. Jeg skulle sendes på et kursus i Sydhavnen for at lære at stå op om morgenen. Det var simpelthen så ydmygende. Helt ærligt, jeg har arbejdet hele mit liv, og plejede at stå op klokken halv 6 hver dag. Det var jo ikke det, der var mit problem, men at jeg havde så store smerter, at jeg ikke engang kunne få mine sko på.

I mellemtiden er hendes tilstand blevet værre, smerterne har spredt sig og er blevet kroniske, og hun oplever ind imellem lammelser i kroppen. Alene det at tage et bad er forbundet med så stor en belastning, at hun føler det som at have løbet en maraton, beskriver hun.

En begravelse eller fødselsdag koster en uge i sengen

En speciallæge på en smerteklinik diagnosticerede i oktober 2012 Hanne Frederiksen med et kronisk overbelastningssyndrom i muskler og ledbånd, der giver funktionstab, muskelsvækkelse og periodisk føleforstyrrelse.

"Alle behandlinger har været forsøgt uden væsentlig effekt på symptomer," står der i journalen.

Som det ofte ses hos smertepatienter, er Hanne Frederiksens søvn, koncentration og hukommelse også påvirket.

- Det er skræmmende at blive konfronteret med. I mit tidligere arbejde holdt jeg foredrag for et rum fyldt med mennesker. Nu kan jeg ikke engang holde til at være med til et møde. Når mange snakker, går det ind i min hjerne som støj fra en vinkelsliber, fortæller Hanne Frederiksen, der siden hun blev syg også har opgivet tanken om at få mand og børn.

Hun deltager sjældent i noget socialt, da det ofte resulterer i, at hun må tilbringe en hel uge i sengen bagefter - for eksempel da hun for nyligt var til en begravelse.

Skånebehov fik praktiksted til at springe fra

Københavns Kommune sendte Hanne Frederiksen i arbejdsprøvning for første gang i november 2012 på et værksted hos Plan & Handling, som er en privat aktør.

Egentlig var der lavet en aftale om virksomhedspraktik hos Chaufførernes Fagforening, "men ved nærmere overvejelser kunne virksomheden ikke imødekomme de skånebehov, som Hanne har", fremgår det af rapporten om forløbet.

Plan & Handling vurderede på baggrund af arbejdsprøvningen, at Hanne Frederiksen havde ressourcer, der kunne bruges på arbejdsmarkedet - blandt andet var hun mødestabil og havde en "stærk arbejdsidentitet".

Men hendes tilstand krævede massive skånehensyn, og hun var nødt til ofte at lægge sig ned og hvile. Hendes arbejdsevne blev vurderet til at ligge på halvanden times effektiv arbejdstid om ugen i starten af perioden, og faldt til mellem 45 minutter og en time i slutningen.

Set i lyset af dette "er det vores vurdering, at Hannes arbejdsevne og funktionsniveau er markant nedsat, og det ses vanskeligt at pege på realistiske jobområder inden for det brede arbejdsmarked, selv med støtte fra handikap kompenserende ordninger," konkluderede Plan & Handling i rapporten.

Læger: Hun kommer aldrig ud på arbejdsmarkedet

Den konklusion var kommunen dog ikke enig i.

Så Hanne Frederiksen blev sendt til flere vurderinger - blandt andet ved en psykiater og en psykolog. Begge kom frem til, at hun ikke fejlede noget psykisk, ud over reaktioner på de kroniske smerter og bekymring for fremtiden.

"Må igen fastholde at som hun aktuelt fremtræder vil hun næppe kunne finde nogen former for beskæftigelse for noget erhverv," skrev en speciallæge i neurologi i starten af 2013, og flere andre læger konkluderede det samme.

"Samlet set er tilstanden stationær og alle behandlingsmuligheder er varigt udtømt.
Funktionsniveauet er varigt nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv. Den rest af
funktion, patienten har tilbage går fuldt og helt til at opretholde og få sammenhæng i en
hverdag på et meget lavt niveau. Af samme årsag er Hanne Frederiksen tilkendt hjemmehjælp til rengøring, indkøbsordning og håndtering af tøjvask," skrev hendes egen læge i 2013 til kommunen.

"Endelig er det min vurdering, at såfremt man sætter Hanne Frederiksen under yderligere pres i form af en gentaget arbejdsprøvning, vil det kunne forværre hendes tilstand yderligere”, tilføjede han.

"Jeg havde ikke kræfter til at kæmpe den kamp også"

I 2013 søgte Hanne Frederiksen om at få tilkendt et fleksjob. Det afslog kommunen imidlertid med begrundelsen, at det ikke var realistisk, når hendes arbejdsevne kun var på omkring 45 minutter til halvanden time om ugen. Førtidspension var heller ikke en mulighed.

Til gengæld ville kommunen mod lægernes anbefaling sende hende i ressourceforløb for at få testet hendes arbejdsevne endnu engang.

I januar 2014 stødte endnu et problem til. Hanne Frederiksen fik opereret øjenlågene for at afhjælpe problemer med hovedpine - men operationen gik galt, og Hanne Frederiksens tårekanaler blev beskadiget, så hun siden har lidt af stærke smerter i øjnene, lysfølsomhed og problemer med at læse og se klart.

- Jeg førte ikke en sag mod øjenlægen. Jeg tænkte, at det ikke ville nytte noget, og jeg havde ikke kræfter til at kæmpe den kamp også, siger Hanne Frederiksen til Avisen.dk.

Skaden på tårekanalerne kunne ikke genoprettes ved en ny operation. I journalen fra Hanne Frederiksens egen øjenlæge beskrives tilstanden som "stationær, varig og alle rationelle behandlingsmuligheder er udtømte".

Lærte 85-årig om nettet fra sengen

Københavns Kommune havde dog ikke opgivet at finde en virksomhed, der kunne arbejdsprøve Hanne Frederiksen, så hun var fortsat på ressourceydelse - et beløb på samme niveau som kontanthjælpen.

Det lykkedes for den private aktør Plan & Handling at lave en aftale med et ældrecenter om en arbejdsprøvning, der tog hensyn til Hanne Frederiksens skånebehov for både krop og øjne. Fra februar til maj 2015 var hun i sengeliggende praktik på centret, hvor hun skulle undervise ældre i at bruge computere.

- I starten var det meningen, at jeg skulle sidde op i en time, men det gik hurtigt galt. Så i stedet skulle jeg ligge på en briks, som blev trukket helt hen til den person, jeg skulle lære noget. Så lå jeg der og forklarede en 85-årig, hvordan hun for eksempel skulle komme på Internettet og åbne et skriveprogram, fortæller Hanne Frederiksen, og undrestreger, at både de ældre borgere og de ansatte på ældrecentret var søde og hjælpsomme.

Morfin for at klare arbejdsprøvningen

I den private aktørs rapport over arbejdsprøvningen har ældrecentrets ansatte beskrevet Hanne Frederiksen som "stabil, positiv og motiveret", men hendes arbejdsevne var endnu dårligere nu end under første arbejdsprøvning to år tidligere.

"Generelt var det mærkbart, at Hanne Vibeke Frederiksens helbredstilstand blev forværret under forløbet", fremgår det af rapporten.

Af samme grund var Hanne Frederiksen nødt til at tage stærk gigtmedicin og morfin for at kunne gennemføre arbejdsprøvningen, ligesom hun også var nødt til at få bevilget ekstra hjemmehjælp i perioden.

20 minutter om ugen

"Under praktikken formåede Hanne Vibeke Frederiksen at arbejde i 2 timer ugentligt, hvilket vurderes at svare til max. 35 minutters effektiv arbejdsindsats om ugen ved opstarten af praktikken. Dette faldt til ca. 20 minutters ugentligt effektivitet i slutningen af forløbet pga. stigende helbredsproblemer i takt med, at Hanne Vibeke Frederiksens helbred blev belastet af deltagelse i praktikforløbet", står der i rapporten om arbejdsprøvningen.

"Det skal i den forbindelse holdes in mente, at selv dette lave timetal medførte en forværring af Hanne Vibeke Frederiksens helbred, ligesom der var tale om en særligt tilrettelagt funktion, hvor hun, bogstaveligt talt, udførte sine opgaver 100 % liggende. Set i det lys synes det ikke realistisk for en given arbejdsgiver at indfri Hanne Vibeke Frederiksens skånehensyn. (...) Det synes på ingen måder realistisk for Hanne Vibeke Frederiksen at vende tilbage til sit tidligere virke inden for økonomisk rådgivning eller vende tilbage til andre erhverv på det brede arbejdsmarked", lyder konklusionen.

Ingen penge - men stadig strandet i systemet

Efter Hanne Frederiksen afsluttede sin sengeliggende praktik 8. maj, har hendes sag mere eller mindre stået stille.

På trods af arbejdsprøvningens resultat vil Københavns Kommune lave en ny funktionsevnevurdering af hende, og har bedt om udtalelser fra hendes øjenlæge og hjemmehjælpsfirma.

Til gengæld er hun blevet tilkendt invalidpension fra den private forsikring, hun tegnede, mens hun var på arbejdsmarkedet, så nu bliver hun ikke længere forsørget af kommunen. Alligevel er hun stadig i systemet og skal stå til rådighed for nye forløb og vurderinger fra kommunen - hvis man "melder sig ud" af systemet bliver det nemlig registreret som en raskmelding, og det frygter hun, kan blive brugt imod hende.

- Jeg vil bare så gerne have en afklaring. Før kunne jeg i det mindste lidt. Jeg føler, at jeg har mistet alt kraft i kroppen af det her forløb. Jeg har ikke noget liv tilbage, siger Hanne Frederiksen.

Kommunen: Det er vores pligt at arbejdsprøve

Københavns Kommune kan ikke kommentere på personsager.

- Men helt generelt er reglerne i dag sådan, at hvis en borger har begrænsninger i sin arbejdsevne, er kommunerne i udgangspunktet forpligtiget til at foretage en konkret vurdering af borgerens arbejdsevne for at sikre borgeren den rette indsats og støtte mod arbejdsmarkedet. Det betyder, at kommunen også vurderer, om borgeren eventuelt er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, lyder det skriftlige svar fra Inger Suppli, som er kontorchef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

- I tilfælde hvor kommunen vurderer, at det er helt åbenlyst, at borgeren har en meget lille arbejdsevne, og at denne ikke kan udvikles, vurderer kommunen om borgeren er omfattet af undtagelsesreglerne og derfor ikke skal arbejdsprøves. Men ellers er kommunen forpligtet til at foretage en vurdering af arbejdsevnen, fortsætter hun.

Rasmus jarlov
Nyheder

Vender tilbage

efter sygdom

Det omtalte maleri
Helt vildt

Churchill-maleriet

ingen måtte se

sælges på auktion

Retten i Aarhus set udefra
Krimi

Tvist om sommerhus:

Dræbte sin onkels kone

Kong Harald
Kongelige

Kong Harald

er tilbage

En læge med et stetoskop
Krimi

Læge bedøvede og

misbrugte børn

Nyheder

Mand truer med at

sprænge sig selv i luften

tre mennesker
Kendte

Forræder-Anton: Vil købe lejlighed med kæresten

et skib
Nyheder

Molslinjen måtte

undvige russisk krigsskib

portræt kvinde
Film og TV

Her får du mere 

af Badehotellet

Nyheder

Royal Unibrew:

Stiger kraftigt

lottokupon
Nyheder

Det sker i aften:

729 millioner kroner i puljen

stor maskine
Nyheder

Giga-saks faldt

ned i Børsen-ruiner

Nyheder

Den var ulovlig

biler i regn
Nyheder

DMI: Frost og sol

brandtomt
Nyheder

Risiko for flere kollaps

voldsomme flammer
Krimi

Elcykel mistænkes

som årsag til brand

logo netflix
Nyheder

Vildt: 10 millioner

nye abonnenter

fire mennesker
Nyheder

16-årig sigtet for terror

flammer i bygning
Krimi

Etageejendom i flammer: Beboere evakueret

et væltet stillads ved bygning
Nyheder

Børsen: Store maskiner skal klippe stillads væk

cannabisplanter på en mark
Sundhed

Forskere: Vi aner ikke, om medicinsk cannabis virker mod kræft

en bil i fuld fart
Krimi

Næsten 3.000 biler beslaglagt på grund af vanvidskørsel

et brød
Nyheder

Kan ikke finde bageren
- må stoppe produktion

børsen og væltede mure
Nyheder

Ydermure er væltet i den udbrændte del af Børsen

en væg med stor reklame
Krimi

Reklamefirma
accepterer millionbøde

kvinde poserer
Kendte

Jannie Ree: Mødte

min afdøde far 

kvinde holder om lig
Nyheder

Her er verdens bedste

pressefoto

skolepatrulje i aktion
Nyheder

9000 helte skal hyldes

mand med hat poserer
Kendte

Slut med dans:

Silas Holst stopper

folk går på stranden i beskyttelsesdragter
Sundhed

Fugleinfluenza hos

mennesker:

Enorm bekymring 

politifolk går med kasser
Krimi

Stor aktion:

Seks anholdt 

røg fra brændende bygning
Nyheder

Børsen-brand kan

føre til straffesag

røg fra skorstene
Nyheder

Lukker og nedlægger

1200 job

fortidsdyr på strand
Helt vildt

11-årig pige gør

vildt fund på strand 

Nyheder

Knud Enggaard er død

plæneklipper
Livsstil

Vild søgning efter 
plæneklippere

mand kigger til siden
Kongelige

Efter kræftnyhed:

Prins William vender

tilbage til arbejdet

facade på bank
Nyheder

Tjente ti milliarder

brandfolk i aktion
Nyheder

Brandfolk bliver på

Børsen

Romario på banen
Sport

Gør comeback

som 58-årig: Vil

spille med sønnen

Røg over København
Nyheder

Regeringen vil se

på brandreglerne

Märtha Louise og Durek Verrett hånd i hånd
Kongelige

Prinsesse raser:

De lyver om min

forlovede

En politibil på gerningsstedet
Krimi

Politiet undersøger

mistænkeligt dødsfald

Enden af en ambulance
Krimi

Teenager dræbt - ramt

af bil på landevej

Parret på den røde løber
Kendte

Skuespillerpar

fødte hjemme

Nærbillede af Sussi
Kendte

Sussi skal

i retten

Nyheder

Børsen indefra:

Omfattende

ødelæggelser

Politibil med udrykning
Krimi

Kidnappet og truet

til at stryge gæld

for 30 millioner

Fredensborg Slot med gardere foran
Kongelige

Nu overtager

Mary og Frederik

Bagenden af en politibil.
Krimi

15-årig dreng taget med

to pistoler i København

Flasker med salmiakspiritus på en hylde
Krimi

Kvinde brugte

salmiakspiritus:

Ville dræbe far

Portræt af Lasse Rimmer.
Kendte

Lasse Rimmer taler ud

om enorm skattegæld

Christopher Læssø og hans kæreste.
Kendte

TV-vært er blevet

far igen

Nyheder

Brian Mikkelsen får overrakt uskadt top af dragespir

Prins Joachim med familien i gallatøj
Kongelige

Joachim og Marie:

Vi var ikke glade

Kvinder viser medalje frem
Sport

Forventer fem danske OL-guldmedaljer

Nyheder

Ørkenbyen Dubai drukner i regn

Vindmøller
Nyheder

Verdens største vindmølle til Thyborøn

Nyheder

Tidligere TV 2-profil stopper 

Smadret bil efter ulykke
Krimi

Dødsulykke:

Landevej spærret

TikTok app på mobiltelefon
Nyheder

Unge frygter at blive voldtaget den 24. april

Kvinde på talerstol
Sport

Republikaner opfordrer amerikanerne til at bevæbne sig før valg

billede af politibil
Krimi

Million-kup på parkeringsplads

et stykke sushi mellem to spisepinde
Nyheder

Sushi-restaurant konkurs

en mand møder pressen
Nyheder

Nye Borgerlige
fortsætter som parti

en nonne med foldede hænder
Helt vildt

Nonne efterlod død

veninde i kuffert

en bygning set fra vejen
Nyheder

Dansk bilfirma
er gået konkurs

et luftfoto
Nyheder

Udgravning til Femern-tunnel er færdig

en mand der går
Kendte

Jes Dorph:
- Jeg var bange

en politiafspærring
Krimi

Ung mand dræbt af gravemaskine

en alvorlig mand
Nyheder

Dansk Erhverv: Det skal der ske med Børsen

en bygning i brand
Nyheder

Børsen-brand:

- Vi er over 1 mia. kr.

Mand og kvinde
Kendte

Badehotellet: Holdt det

hemmeligt for mor og far

portræt mand
Kongelige

Nu reagerer kongen

flere mennesker på trappe
Nyheder

Børsen-brand: Margrethe nedtoner fødselsdag

lottokupon
Nyheder

I aften kan du vinde

621.000.000 kroner

røg og flammer
Nyheder

Christiansborg evakueres 

flammer og røg
Krimi

Lige nu:

Flammerne hærger Børsen 

røg og ild fra bygning
Krimi

Video: Flammerne raser